PlanBørnefonden - 70-årige Hector genrejser forladt legeplads til børnene
plan-bornefonden
Mit børnefonden Bliv sponsor

70-årige Hector genrejser forladt legeplads til børnene

Hector fjerner den store mængde ukrudt, som har dækket legepladsen i årevis . Foto: Howard Coretta /Plan

Udbruddet i vulkanen Fuego i Guatemala har berørt op mod to millioner mennesker og flere end 120 meldes dræbt. Mange af de fordrevne familier ender i byen Escuintla syd for vulkanen. 70-årige Hector har gjort sit til, at familierne og deres børn føler sig velkomne.

Da han opdagede at børnene manglede noget sjovt at lave, tænkte Hector straks på de mange forladte og tilgroede legepladser i lokalområdet.

”Jeg var selv barn engang, og det gør mig glad, når jeg kan give noget tilbage til lokalsamfundet”, siger Hector.

Han fik fat i andre frivillige, og så gik de ellers i gang med at fjerne det meterlange græs og ukrudt og rydde ud i skraldbunkerne, der havde dækket legepladsen. De rejste og polerede de beskidte gynger og legehuse, og tre uger efter åbnede legepladsen.

”Jeg har altid nydt at arbejde, så det var helt naturligt for mig at komme i sving,” fortæller Hector.

Den nyrenoverede legeplads en del af Plan Internationals Child Friendly Spaces (børnevenlige opholdssteder).

Der er mere at smile over på en legeplads. Foto: Howard Coretta /Plan

Et trygt sted for børnene

Legepladsen er en del af Plan International-programmet ’Child Friendly Spaces’, som giver børnene et trygt sted at være. Mange børn har mistet deres forældre til Fuego eller måske har familien ikke længere tag over hovedet. Børnene får også psykologhjælp til at bearbejde traumerne, og de modtager undervisning, så deres skolegang ikke bliver afbrudt. Indtil videre er 800 børn med i programmet.

Foto: Howard Coretta / Plan