plan-bornefonden
Støt pigerne Bliv sponsor

C40-topmøde i København: En kamp for klimaet er også en kamp for de mest udsatte

I disse dage foregår klimatopmødet C40 for verdens ledende byer i København. PlanBørnefonden sætter fokus på klimaforandringernes effekt på især piger og kvinder i udviklingslande, og med til topmødet har vi ti unge fra Østafrika og Bangladesh.

På C40-topmødet i København skal borgmestre fra 94 af verdens mest indflydelsesrige byer inspirere hinanden og andre til at blive mere bæredygtige.

Og der er nok at kæmpe for, når det drejer sig om at gøre byer grønnere. Det fastslår Jessica Cooke, Resilience and Climate Change Policy Officer hos Plan International.

“Byer er interessante. De er centrum for uddannelse, det er her, der er muligheder for at uddanne nye ledere inden for klimaforandringer,” siger hun.

Med ved bordene sidder ti unge fra fire lande i Østafrika og Bangladesh. De skal tale med borgmestrene om de udfordringer, de står over for hver dag i deres hjemland, og forsøge at inspirere dem til at handle, inden det er for sent.

En af dem er 19-årige Sohagi Akter (billede) fra Bangladesh. Sohagi bor i Malek Member-slummen i hovedstaden Dhaka. Omkring 3000 mennesker bor i slummen, der er omringet af en menneskeskabt, forurenet sø. Hele det område, Sohagi bor i, bliver oversvømmet med det forurenede vand, når monsunen sætter ind.

Sohagi har længe været involveret i en række udviklingsprojekter organiseret af Plan Bangladesh. Hun er blandt andet med i en ungegruppe, som arbejder for at råbe myndighederne op, så de prioriterer at gøre forholdene bedre i slummen. Nu er hun i København for at fortælle om de daglige udfordringer, som klimafordringerne skaber i byernes slum.

Det er hårdt og usikkert at bo som Sohagi gør. Men i Bangladesh bliver flere og flere bliver drevet til Dhaka på grund af klimaforandringerne. Byen vokser med 500.000 mennesker om året. Stigende vandstand i havet samt hyppigere og kraftigere regn gør, at mange landmænd får ødelagt deres høst år efter år. Det tvinger dem til at søge til byen for at arbejde. Det sætter megabyer som Dhaka under et stort pres. Der bor i forvejen 20 millioner mennesker i Dhaka, og byen kan ikke absorbere flere indbyggere:

“De er nødt til at bo i slumområder, hvor der er mindre adgang til uddannelse, sundhedspleje og til beskyttelse helt generelt,” forklarer hun og tilføjer, at fremtiden ser kritisk ud for folk i byerne, hvis udviklingen fortsætter:

“Byer er afhængige af landdistrikter for mad og overlevelse. Hvis folk bevæger sig væk fra landdistrikter, fordi det er blevet sværere at opretholde et levebrød, vil byerne i sidste ende også lide.”

 

 

19-årige Sohagi Akter bor i en slum i Bangladesh' hovedstad Dhaka. Hun er i København for at gøre borgmestre fra verdens ledende byer klogere på de enorme klimarelaterede udfordringer, der efterhånden er hverdag for hende og alle andre i lignende områder.

Pigers kamp for klimaet

PlanBørnefonden har et særligt fokus på at ændre livsvilkårene og fremtiden for de millioner af piger verden over, der lider under klimaforandringerne. For det er pigerne, der rammes hårdest af klimaforandringer. Læs fem pigers historier HER.

Plans arbejde med udsatte samfund verden over viser, at klimaforandringerne forværrer pigers situationer på områder, hvor de i forvejen er udsatte. Piger vender typisk ikke tilbage til skolen, hvis forældrene trækker dem ud for at hjælpe med at finde mad og vand. Mange steder betyder klimaforandringerne, at der er mangel på mad, og så er det typisk pigerne, der går sultne i seng, fordi det er dem, der spiser sidst. Og mange steder fører fattigdom til, at familier gifter deres små piger bort alt for tidligt.

Og det er især på uddannelsesområdet, at piger taber allermest, fordi de går glip af vigtig viden om, hvordan man skal modstå klimaforandringer, forklarer Jessica Cooke:

“Reaktionen på ekstreme vejrbegivenheder som følge af klimaændringer betyder ofte, at familier tager piger ud af skolen. Uddannelse er et vigtigt område, der påvirker mange andre problematikker. For når de ikke er i skole, lærer de ikke, hvad de skal gøre, når der er katastrofer,” siger hun og tilføjer:

“Videre er det også sandsynligt, at de skal starte tidligt med at arbejde for at hjælpe til at tjene penge til familien. Dette gælder også ved langvarige ekstreme vejrbegivenheder som tørke. Dem ser vi mange af i øjeblikket ved eksempelvis Afrikas Horn. Det er vigtigt for piger at lære at forstå den jordforringelse og ødelæggelse af økosystemet, vi ser mange steder. Det påvirker ikke bare piger nu, men det er også piger, der vil blive berørt mest i fremtiden.”

Forskning: Hjælp kvinderne

I sidste måned udkom to rapporter, der også fremhæver klimaforandringernes effekt på dem, der allerede er mest udsat.

”Kvinder udgør mere end 40% af arbejdsstyrken i landbruget og har en tendens til at have væsentlig mindre adgang til jordrettigheder, gødning, uddannelse, teknisk assistance, vejrinformation og vand. Kvinder vil sandsynligvis spille en endnu større rolle fremadrettet, fordi gårde blive mindre og presser flere mænd til at flytte til byer for at få job og overlader kvinder til at drive gårdene,” skriver The Global Commission on Adaption i rapporten ”Adapt now: A global call for leadership on climate resilience”.

Det kan betale sig at sætte ind over for udsatte kvinder, lyder det videre.

”Kvinder, oprindelige folk og andre sårbare samfund kan være vigtige forandringsagenter, når de inkluderes i udviklingen af løsninger, da de er førstehåndsvidner til konsekvenserne af klimaforandringer,” skriver eksperterne bag rapporten ”The future is Now – Global Sustainable Report 2019” udarbejdet for FN.

Der er mange vigtige muligheder for, at borgmestrene i disse dage kan inkludere kvinder og piger i den bæredygtige omstilling, påpeger Jessica Cooke. Omstilling af eksisterende transportsystemer til en grønnere version er et godt eksempel.

“Beslutningstagerne bør betragte denne omstilling som en mulighed for også at forbedre ligestillingen. Lige nu kan piger mange steder ikke bruge tog og busser, fordi de ikke føler sig sikre. Når man går over til en grønnere version af teknologien, skal man samtidig overveje, hvordan man også kan sikre, at det er et mere sikkert sted for piger. Det er en vigtig kobling, vi kan prøve at påvirke,” siger hun.

Ligegyldigt hvad bør sociale problemer indtænkes i bæredygtige løsninger:

“Vi er nødt til at sikre, at klimastrategier også forbedrer pigers liv. Vi kan ikke omstille til en grønnere økonomi og samtidig undgå at adressere ligestilling mellem kønnene. Vi er nødt til at nedbryde normerne. Og jeg tror, ​​klimaforandringer er en reel mulighed for at gøre netop det, for i relation til klimaforandringer taler vi om at nedbryde systemer, så vi bør se det som et system, vi kan tackle sammen,” lyder det fra Jessica Cooke.

C40-topmødet fortsætter i København indtil lørdag.

KLIMAFORANDRINGER FORVÆRRER MANGE AF DE PROBLEMER, SOM KVINDER I FORVEJEN KÆMPER MED

  • Uddannelse. I kriseperioder er piger ofte de første, der dropper ud af skolen for at hjælpe deres familier med at tjene penge, hjælpe til i hjemmet eller passe søskende. På den måde går de glip af vigtig undervisning om klimaforandringer og om, hvordan de bedst håndterer konsekvenserne
  • Børneægteskaber. Piger risikeres at blive gift bort, hvis en families økonomiske situation er kritisk nok. Mange gange kan de økonomiske vanskeligheder hænge sammen med klimaforandringerne.
  • Vold. Under og efter ekstreme vejrbegivenheder er der en øget risiko for, at piger bliver udsat for vold, seksuel udnyttelse eller menneskehandel. Risiciene øges, når pigerne samler mad, vand og brænde eller når de opholder sig i midlertidige krisecentre, som ofte kan være en konsekvens efter et voldsomt vejrfænomen.
  • Sundhed. Ofte spiser pigerne sidst, og når klimaforandringerne påvirker madbeholdningen, betyder det, at pigerne får for lidt mad. Risikoen er, at flere piger bliver fejlernærede og tørster.

STØT PIGERNE

100 Kr.