Den globale pandemi er ved at koste årtiers fremskridt for børns rettigheder og lighed mellem kønnene på det afrikanske kontinent, hvor pigerne kommer til at mærke de største konsekvenser af COVID-19, advarer PlanBørnefonden.

Mens det danske samfund gradvist åbner op igen efter COVID-19-pandemien, er der særlig grund til at have fokus på børnene i nogle af verdens mest udsatte samfund, hvor pandemiens konsekvenser truer med at knuse fremtidsdrømmene for en generation af børn og bl.a. bringe millioner af piger i risiko for at blive udsat for vold, udnyttelse og voldtægt.

Baseret på årtiers arbejde i mange lande på tværs af Afrika advarer PlanBørnefonden om, at pigerne lige nu ikke bare går glip af undervisning, fordi samfundene lukker ned for at begrænse smittespredningen. Nedlukningen medfører også, at pigerne i højere grad sulter, ender i børnearbejde og børneægteskaber eller bliver udsat for omskæring. Desto fattigere og mere marginaliseret et samfund er, desto større er risikoen.

På et kontinent, der allerede kæmper med fødevaremangel, klimaforandringer, konflikter og økonomisk krise, forstærker virussen de eksisterende uligheder – bl.a. når det gælder økonomi og køn. Det påvirker de langsigtede rammer, afrikanske børn kommer til at vokse op under.

”De afrikanske regeringer var hurtige til at reagere på pandemien, men COVID-19 fortsætter alligevel med at have en ødelæggende effekt på børnenes adgang til uddannelse, sundhedsydelser og sikkerhed på tværs af Afrika. Især pigerne er udsatte,” forklarer PlanBørnefondens direktør, Dorthe Petersen.

”I krisetider ved vi, at pigerne bliver ramt hårdest på grund af skadelige, sociale normer, ligesom de oplever at blive dobbeltdiskriminerede på grund af både køn og alder. På grund af virussen kan omkring 743 millioner piger lige nu ikke gå i skole. Mange af dem kommer sandsynligvis aldrig tilbage, fordi de ender med at blive gravide eller i tvangsægteskaber – noget der desværre ofte sker en stigning i, når kriser rammer.”

Presset til ægteskab

For at forhindre, at flest mulige piger ender i den situation, er det vigtigt, at verdenssamfundet agerer nu. Men i mange afrikanske lande har pandemien allerede haft store konsekvenser for pigernes hverdag.

”Mit liv er blevet meget sværere, siden pandemien begyndte. At være hjemme hele dagen med min familie er forfærdeligt – især fordi, de har travlt med at få mig gift bort. Jeg prøver at undgå at tale om ægteskab ved at lave mere arbejde derhjemme eller læse ekstra meget i mine skolebøger. Men de bliver ved med at bringe emnet op, og jeg ved snart ikke, hvad jeg skal svare” fortæller 17-årige Angelina fra Mozambique.

I Niger er 16-årige Halima en af de mange piger, der ikke længere kan gå i skole.

”Jeg savner virkelig skolen. Nogle gange prøver jeg at studere hjemmefra, men der er så mange pligter, at det er svært at finde tid. Jeg skal både tage mig af mine søskende, huset og vores afgrøder på marken. Min arbejdsdag starter tidligt om morgenen, og jeg må gå sent i seng. Jeg beder til, at regeringen snart finder en løsning på krisen, så piger som mig kan komme tilbage i skole. Jeg håber sådan, at min drøm om at blive læge, ikke skal briste på grund af det her.”

Udover tvangsægteskaber og manglende skolegang bliver flere kvinder udsat for vold og misbrug – også indenfor hjemmets fire vægge – som en konsekvens af den stress og det pres, pandemien lægger på udsatte samfund. Voldsofrene har svært ved at få adgang til hjælp og støtte, når samfundene lukker ned, og mange af landene har allerede rapporteret om flere tilfælde af vold i hjemmet – en tendens der ventes at stige yderligere.

De unges fremtid er et fælles ansvar

Hvis piger som Angelina, Halima og resten af deres generation skal bevare drømmen om en bedre fremtid, skal de enkelte landes myndighederne og internationale organisationer arbejde tæt sammen.

”Regionale og nationale myndigheder skal fortsætte med at prioritere og investere i at beskytte piger og unge kvinder mod kønsbaseret vold, seksuel udnyttelse og omskæring. Så længe virussen fortsat cirkulerer og tiltagene for at begrænse smittespredningen lukker kritiske samfundsfunktioner ned, skal både myndigheder og organisationer som vores tilpasse indsatsen, så vi sikrer, at pigerne har adgang til den vigtigste hjælp og støtte,” siger Dorthe Petersen.

PlanBørnefonden opfordrer afrikanske regeringer til at sikre:

• familier mod sult gennem økonomisk hjælp til de mest sårbare husstande
• at adgang til fjernundervisning er tilgængeligt og til at betale for alle – især for piger i landområderne og andre, der ikke har adgang til internet
• at der bliver etableret kvindecentre og telefonsupport til kvinder og piger, der bliver udsat for vold
• at piger og unge kvinder fortsat har adgang til information og services relateret til deres seksuelle og reproduktive sundhed