Fik sponsorat i julegave: ”Det er en gave, vi kan have sammen i mange år”

Af Victoria Kafunek

“Jeg var rørt over, at han havde lyst til at gøre en forskel for et andet menneske sammen med mig.” Sådan fortæller Cathrine om en særlig julegave fra sin kæreste: Et bevis på, at de nu er fælles om at være sponsorer for en pige i Mali.

Hun havde egentlig opgivet det og besluttet, at hun i det nye år selv ville blive sponsor for et barn. Cathrine Nørgaard, der arbejder i PlanBørnefondens kommunikationsafdeling, havde længe forsøgt at overtale sin kæreste til at blive sponsor med hende. Idéen fik hun især efter at have talt med og interviewet mange sponsorer, der er fælles om at være sponsorer for børn i verdens mest udsatte lande.

”Den oplevelse ville jeg også gerne have med min kæreste,” siger hun.

Men hendes kæreste virkede ikke til at være særlig interesseret i den idé. Hvad hun ikke vidste var, at han allerede havde købt et sponsorbevis, som hun modtog juleaften sidste år forklædt i form af en skotøjsæske.

Hør historien i videoen herunder:

Fik sponsorat i julegave: "Jeg blev rørt over, at han vil gøre en forskel med mig"Fik sponsorat i julegave: “Jeg blev rørt over, at han vil gøre en forskel med mig”

Mere end bare en gave

Du kan også give en gave med mening.

Et gavesponsorat er gaven, der bliver ved med at give. Du gør en kæmpe forskel for dit sponsorbarn og hele det område, barnet bor i – og samtidig giver det mange års glæde for den, der modtager din gave.

Når du køber et gavesponsorat, så modtager du en velkomstpakke med billeder og oplysninger om sponsorbarnet. Mappen sendes med posten til dig, så du selv kan overrække gaven til den, du ønsker at overraske med en meningsfuld gave.

Dit månedlige bidrag, vil gøre en kæmpe forskel for sponsorbarnet. Du er med til at skabe en positiv udvikling i hele lokalsamfundet – en rejse I også kan følge sammen. Både som par, venner eller familie.