Interview: Sådan bliver flere kvinder trygge i byerne

PlanBørnefonden arbejder i nogle af de mest farlige og utrygge byer, og efter to års målrettet indsats i slumområder i Nairobi og Kampala føler flere unge kvinder sig nu trygge i deres byer. I Europa bør vi inspireres af den positive forandring, siger Morten Lynge Madsen, der skriver en ph.d. om vold i byerne.

Interview med Morten Lynge Madsen, Head of PlanBørnefonden’s Urban Programming, Documentation and Research.

Hvor mange kvinder føler sig trygge, hvor PlanBørnefonden arbejder?

“Vi kan se i nogle af de byområder, hvor vi arbejder i Uganda og Kenya, er det op mod tyve procent af de unge kvinder, der føler sig trygge, når de færdes efter mørkets frembrud. Det lyder måske ikke af så meget, men det er en fordobling for bare to år siden, hvor kun ti procent procent følte sig trygge, da vi begyndte vores indsats.”

Hvilken type vold udsættes kvinder for?

“Den vold, som unge kvinder udsættes for, er i høj grad seksuel vold, voldtægt og overgreb. Der efterlader nogle utrolige ar på sjæl og krop i resten af deres liv. Selvom man ikke selv har været udsat for den slags, så er frygten for det virkelig, og den sidder dybt, dybt i de unge kvinder, vi arbejder med, og det kan vi ikke leve med i PlanBørnefonden, fordi det betyder, deres bevægelsesfrihed i deres egne lokalområder er ekstremt indskrænket.”

Hvordan skaber PlanBørnefonden mere tryghed?

Noget af det, vi er allermest stolte af i PlanBørnefonden, er, at det faktisk er lykkedes at få unge kvinder og mænd i slumområderne i Kenya og Uganda til at samarbejde med myndighederne og politiet. Før var der en stor tendens til at de unge så myndighederne som fjenden, og politiet så de unge som overfaldsmænd, mordere og voldtægtsmænd.

Nu kan de unge og politiet faktisk mødes og kigge på et kort, identificere de steder, hvor der skal gøres noget og så sætte ind via mere og bedre politi, og de unge går aktivt ind og skaber et lokalområde, hvor kvinderne tør gå ude om aftenen. De er ikke længere bange for politiet, men de ser politiet som en ressource.”

Hvordan nedbringer man volden i byerne?

“Der er ikke én hurtig løsning, der kan skabe mere tryghed og mindre vold i byerne. Det er ikke nok at sætte gadelamper eller overvågningskamera op og tro, det hele er håndteret. I PlanBørnefonden skaber vi resultater gennem det lange seje træk, hvor vi får hele fællesskabet med. Alle dem, der bor i et byområde, skal tage ansvar og sammen med deres myndigheder sige, det her skal vi gøre noget ved, for det er vores sted, og vi skal være trygge.”

Hvilken rolle spiller mændene?

“Vi kan se i vores arbejde, når mænd tager ansvar, og ikke bare siger: “Det er ikke mig, der gør det,” men de siger: “Det er mit ansvar, at mit lokalområde er sikkert og trygt for alle,” så batter det.

Når de tager en maskulin stolthed i at have områder, der er sikre for alle – også om aftenen – og de lytter aktivt til de udfordringer og usikkerheder kvinder føler, og de prøver at gør noget ved det, så skifter det områdes karakter. Det skaber områder, hvor folk har lyst til at færdes – også om aftenen. Det er vi ekstremt stolte af, og det er de også.”

Kan vi bruge PlanBørnefondens erfaringer i Europa?

“Vi kan faktisk lære utroligt meget af det arbejde, vi laver i Nairobi og Kampala, selvom de områder har langt større usikkerhed, utryghed og langt mere vold, end vi er vant til herhjemme, men derfor er det endnu mere utroligt at se, når det lykkedes, at gøre noget ved det.

Det virker, når vi får engageret fællesskabet, og når man ikke tror, at myndigheder eller politiet kan løse det, eller gadebelysning eller kameraer.

Man skal finde ud af: hvor er folk usikre, hvor tør unge kvinder ikke at gå om aftenen, hvad er det, de er bange for, og derefter kan man finde løsninger, der ændrer mentaliteten, kulturen og måden, hvor man bruger det offentlige rum på. Så kan vi se, der sker en forandring.

Det sker i samspil med lokale organisationer, der frivilligt arbejder med at skabe tryghed, og noget af det, kan vi sagtens overføre til vores samfund i Europa.”

Stop Corona

Støt med en skoleuniform