Forstå krisen i Vestafrika på to minutter

Mali, Burkina Faso og Niger – også kendt som det centrale Sahel i Vestafrika – står midt i verdens hurtigst voksende flygtningekrise. Flere end 2,7 millioner mennesker er flygtet fra deres hjem og over 13 millioner har brug for akut nødhjælp. Voldelige kampe, fattigdom og klimaforandringer går hårdt ud over børnene og deres familier.  Få overblik over situationen i det centrale Sahel her:

Hvornår startede krisen i Sahel?

I 2011 måtte tusinder af mennesker flygte fra deres hjem i det nordlige Mali efter kampe mellem militante grupper. Fattigdom og arbejdsløshed lagde i forvejen pres på lokalbefolkningen i det nordlige Mali, men de voldelige konflikter har gjort det endnu sværere for dem at overleve. I dag er der et væld af militante grupper i Mali, der bekriger hinanden, og staten er flere steder sat uden for indflydelse. Volden har nu spredt sig til det centrale Mali og nabolande som Burkina Faso og Niger.

Hvor flygter de hen?

Godt to millioner mennesker er internt fordrevne (flygter inden for landets grænser red.) og tæt på 900.000 er flygtet til nabolande. De flygter til lande som Mauretanien og Chad i nord og Benin, Elfenbenskysten, Ghana og Togo i det sydvestlige Afrika. I Burkina Faso, hvor PlanBørnefonden har arbejdet i flere årtier, er over fem procent af landets befolkning flygtet fra deres hjem til andre egne af landet.

Hvad er de største udfordringer?

Væbnede konflikter, økonomisk usikkerhed og klimaforandringerne er nogle af de største udfordringer, der påvirker regionen.

Vilkårlige angreb på civile og offentlig infrastruktur – herunder skoler og sundhedsfaciliteter – har truet millioner af menneskers liv og deres levebrød. Konflikten har kostet mere end 6.500 menneskeliv det seneste år og har efterladt mindst 7,4 millioner mennesker i akut fødevareusikkerhed. Yderligere har COVID-19 skubbet 6 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom.

Sahel-regionen lider også under klimaforandringerne. Uforudsigelige vejrmønstre, tørke, oversvømmelser og jordforringelse har bragt landbruget i fare i en region, hvor størstedelen af befolkningen lever af jorden. Det har øget den lokale konkurrence om naturressourcer og truer med at forværre konflikter og ustabilitet i regionen.

Hvad har det af konsekvenser for børnene og pigerne?

Børn og særligt pigerne rammes hårdt i kriser. I regionen er der lukket over 4.000 skoler de seneste seks år. Blot indenfor det seneste år er der lukket 1.000 skoler. Det gør, at over 13 millioner børn ikke har mulighed for at gå i skole.

Krisen påvirker også børns sikkerhed, og i dag har 2,3 millioner børn behov for beskyttelse i det centrale Sahel. Antallet af voldtægter og andre former for vold mod børn og uønskede og tidlige ægteskaber og graviditeter er stigende.

COVID-19 forværrer yderligere situationen, hvor langvarige skolelukninger ikke blot fratager børn på flugt muligheden for at skabe en bedre fremtid for sig selv, men også øger deres risiko for misbrug, omsorgssvigt, vold og udnyttelse. Piger på flugt er særligt sårbare, da oftere må forlade skolen permanent.

Hvad gør PlanBørnefonden?

Vi arbejder aktivt i Sahel-regionen, og har gjort det i flere årtier. Her sikrer vi børns rettigheder og beskyttelse, så de kan få en sund og tryg barndom.

Vi sikrer børn skolegang, og arbejder for efterfølgende at give de unge fremtidsmuligheder med særligt fokus på uddannelse, jobskabelse og iværksætteri. I Mali og Burkina Faso giver vi unge muligheden for en kort forretningsuddannelse, løbende sparring på deres forretningsplaner og et eventuelt mikrolån til opstart af egen virksomhed, så de kan forsørge sig selv og deres familier.

Vi er også til stede, når kriser som krig, naturkatastrofer eller COVID-19 rammer. Her sætter vi hårdt ind med indsatser for at sikre sundhed, ernæring, adgang til rent vand, uddeling af skolepakker og skaber undervisning til børn på flugt.

Kilde: UNHCR

Stop Corona

Støt med en skoleuniform