plan-bornefonden
Støt pigerne Bliv sponsor Mit børnefonden

Fotograf sætter fokus på børn med funktionsnedsættelser i Nepal

Flere end 500 børn i Nepal har en dansk sponsor i PlanBørnefonden. I efteråret tog vores kolleger i Plan Norge fotografen Morten Krogvold med til landet for at sætte fokus på de børn, som oftest oplever stigmatisering – nemlig børn med funktionsnedsættelser.

I Nepal bliver mange børn med funktionsnedsættelse diskrimineret og ekskluderet af samfundet. De er i højere grad udsat for vold, de har sværere ved at få hjælp fra sundhedssystemerne, og de har dårligere adgang til uddannelse.

Af de børn, som ikke går i skole, har 85 procent en funktionsnedsættelse.

En del af det arbejde, som Plan i Nepal udfører, handler netop om at inkludere disse børn. Arbejdet omhandler blandt andet tilgængelighed og kvaliteten af uddannelse, børnebeskyttelse og katastrofeforebyggende tiltag. Vi styrker også lokale grupper og netværk, som arbejder på at fremme interessen for marginaliserede børn og unge.

Gennem sine billeder vil fotograf Morten Krogvold sætte et ansigt på nogle af de børn, som oplever stigmatisering, men som har helt samme drømme og ambitioner som andre børn.

– Det, jeg vil have frem i billederne, er stoltheden og værdigheden. At der er håb, forklarer han.

Se nogle af Morten Krogvolds billeder og videoer her

Veninderne Sangita og Laxmi er 12 år. De er begge albinoer og skiller sig ud fra mængden med deres lyse hud og hår. Alligevel er det ikke det, der gør, at de bliver stigmatiseret. Se en video om veninderne her.

Prasanna er 12 år. Han lider af cerebral parese og har både problemer med at gå og tale. Hver morgen bærer hans far ham til skole på sin ryg. Se Morten Krogvolds møde med Prasanna og andre børn i denne video.

16-årige Sabita var ved at hænge vasketøj op, da hun fik voldsomt stød af en ledning, og alt blev sort. Hun vågnede op på et hospital, hvor lægerne havde amputeret hendes hænder. Mød Sabita i denne video.

Nirmala og Khendo mistede begge et ben, da et jordskælv ramte landet i 2015. Ulykken førte pigerne tættere sammen, og nu bor de på en kostskole for børn med handicap. Mød pigerne i denne video.

  • Udstillingen af Morten Krogvold er udstillet på kunstmuseet Haugar i byen Tønsberg.
  • Hans billeder er en del af en større udstilling, som hedder ”Stille lys”.
  • Udstillingen kan ses i perioden fra den 5. maj til den 7. oktober 2018.

STØT PIGERNE

50 Kr.