Som barn begyndte Gildas Hounmenou sin skoledag med at gå 10 kilometer til skole. Ofte sluttede han dagen på biblioteket, hvor han måtte skrive bøgerne af i hånden. Nu får han snart papir på sin ph.d.-titel fra Københavns Universitet.

Der har på alle tænkelige måder været lang vej fra første skoledag til den ph.d.-titel, som Gildas Hounmenou fra Benin snart får fra Københavns Universitet.

Som barn voksede han op i landsbyen Gran Popo langs Benins kyst. Her måtte han gå 10 kilometer i skole hver vej, så han måtte tidligt op for at møde til tiden.

”Nogle gange havde vi timer fra kl syv om morgenen, så måtte vi gå hjemmefra to timer før,” siger Gildas Hounmenou.

I skolen fik Gildas og de andre elever ikke udleveret skolebøger. For at lave lektier måtte han forbi landsbyens bibliotek og kopiere, de bøger han skulle bruge.

”Det var ikke, som du kender bibliotekerne her i Danmark. Det var et sted, hvor de havde et par eksempler af de bøger, som var pensum, men du kunne ikke låne dem med hjem. Du måtte kopiere dem ved at skrive af i hånden,” siger Gildas og gestikulerer med sin ene hånd, hvordan han kopierede de passager i skolebøgerne, som han skulle bruge for at læse lektier.

Læs, hvordan Gildas Hounmenou nu hjælper unge i sin landsby.

“Sponsorerne sikrede, at vi kunne komme i skole, at vi fik skoleuniformer, en skoletaske og notesbøger,” siger Gildas

Selvom det ikke umiddelbart lyder som en privilegeret skolegang, så var Gildas’ muligheder for at gå i skole bedre end de fleste andres i Benin.

Ifølge FN er det kun omkring 32 procent af den voksne befolkning i Benin, der kan læse og skrive.

Derfor spillede danske sponsorer en stor rolle i forhold til at sikre, at Gildas og de andre børn i landsbyen fik mulighed for at gå i skole, skolematerialer, og at der overhovedet var bøger på biblioteket.

”Det er et meget traditionelt samfund, hvor folk lever af at fiske eller dyrke jorden. Folk har ikke bankkonti og opsparinger, så de har ikke råd til at sende børnene i skole. Sponsorerne sikrede, at vi kunne komme i skole, at vi fik skoleuniformer, en skoletaske og notesbøger,” siger Gildas om sin barndomslandsby.

Gildas var en dygtig elev og sluttede blandt de bedste elever på sit gymnasium. Det betød, at han fik mulighed for at studere videre på universitetet.

”Min far ville gerne have, jeg blev politibetjent, men da han så, jeg havde potentiale til at gå på universitetet, støttede han mig i det,” siger Gildas.

Efter sin bachelor fik han et EU-legat, som gjorde det muligt for ham at læse videre på et universitet i Tanzania. Her fik han først sin master-uddannelse og begyndte så på sit ph.d.-projekt, som han nu er ved at afslutte på Københavns Universitet med støtte fra Danida.

I sit ph.d.-projekt forsker han i, hvordan kolerabakterier spreder sig fra vandmiljøer til mennesker i Afrika.

Ifølge FNs Verdenssundhedsorganisation, WHO, bliver op mod fire millioner mennesker hvert år smittet med kolera på verdensplan. Af dem dør op mod 143.000.

”I min hjemby har vi også kolera, og jeg kender mange, der er blevet syge. Det vil jeg gerne ændre på,” siger Gildas, der arbejder på, at hans forskning ikke bare bliver udgivet i akademiske journaler.

”Jeg laver et oplysningsprojekt, så de mennesker, der er i risiko for at få kolera, bliver oplyst om, hvilke forholdsregler de skal tage,” siger Gildas, der håber at kunne blive ved med at forske efter han har afsluttet sit ph.d.-projekt til december.

Klik på linket her og se, hvordan det gik, da Gildas og Johan Alsing mødtes første gang.

Gildas Hounmenou er et godt eksempel på, at du som sponsor ikke kun hjælper dit sponsorbarn men hele lokalsamfundet, der hvor dit sponsorbarn bor. Det var nemlig Gildas’ fætter, som danske Johan Alsing var sponsor for. Men med sine sponsorbidrag sikrerede Johan Alsing, ikke kun skolegangtil sit sponsorbarn, men også til Gildas og to andre børn i familien. Gildas fætter læser i dag en kandidat i økonomi.

Området Gran Popo, hvor Gildas er vokset op, ligger langs Benins kyst og klarer sig i dag så godt, at PlanBørnefonden ikke længere er til stede i byen.