Fra sponsorbarn til sponsorkoordinator

Plan International har altid været Hilmas hjem: Hun startede som sponsorbarn, men har i dag arbejdet sig op til at være rådgiver i organisationen. Hendes enorme viden om Plan og det samfund, hun arbejder i, har givet hende tilnavnet “leksikonet”.

Hilmas historie med Plan International begyndte, da hun var bare fem år gammel, og en medarbejder fra Plan besøgte hendes landsby i Den Dominikanske Republik for at tilmelde børn til sponsorprogrammet.

”Mine oplysninger blev noteret og opdateret hvert år, og der blev taget et nyt foto af mig hvert år. Mine sponsorer sendte mig breve, som jeg besvarede, og jeg modtog også nyttige ting som en skoleuniform og myggenet, ” husker Hilma, der nu er 29 år.

I 2001, da hun gik i ottende klasse, ankom en ​​Plan International-medarbejder til hendes skole med det formål at finde børn, der gerne ville deltage i et medieprojekt med fokus på børn. Kriterierne var, at de kunne tale åbent og udtrykke sig uden frygt.

Skolens underviser valgte Hilma til projektet. Den dengang 10-årige Hilma modtog undervisning i børnerettigheder og lærte, hvordan man skriver historier, laver radioprogrammer og reklamer.

”Det åbnede døren for, at jeg senere – sammen med andre unge – blev en af ​​lederne i mit samfund. Jeg skabte opmærksomhed omkring børns rettigheder, støttede opbygningen af ​​den lokale udviklingsdagsorden og kom med i bestyrelsen, ” siger Hilma.

”Mit liv ændrede sig til det bedre takket være mit engagement i Plan International. Jeg er et levende eksempel på, hvordan sponsorer kan ændre børns liv.”

Efter at have deltaget i mange Plan International-aktiviteter gennem årene, opstod en mulighed for at søge job hos organisationen. Hilma sprang til: Hun arbejdede sig op og er nu sponsorkoordinator. Hendes kolleger kalder hende “Plan Internationals datter” eller “leksikonet” takket være hendes enorme viden om organisationen og lokalsamfundet.

”Jeg har overvundet, stået overfor og lært så mange ting, at jeg ikke har nok ord til at beskrive det,” siger hun.

Da Hilma var ved at afslutte sin uddannelse i en alder af 21 år, opstod en jobmulighed hos Plan International. Senere søgte hun stillingen som samfundsrådgiver, en rolle, hun havde i fem år, indtil 2018, hvor hun blev sponsorkoordinator.

Af sine kolleger er hun kendt som ”Plan Internationals datter” eller ”leksikonet” takket være hendes enorme viden om organisationen og det samfund, hun arbejder i. For Hilma er Plan International fortsat en ”organisation, der ændrer liv.”

”Plan International har været mit hjem, siden jeg var barn. Jeg har grædt meget, jeg har grinet meget, jeg har mødt ekstraordinære mennesker, nogle, der ikke længere er i organisationen og nogle, der er vendt tilbage og bliver her. De har alle bidraget til min personlige og faglig vækst,” siger Hilma.

”Vi er en familie. Når du elsker det, du gør, holder det dig i kontakt med virkeligheden og rører ved de mest følsomme fibre i dit hjerte, ” konkluderer hun.

Støt pigerne

Støt med en skoleuniform