Mindegaver
Et farvel, der bliver husket
En mindegave er en donation til en velgørende organisation, der som supplement til blomster kan bidrage til en smuk og meningsfuld afsked.
Når en elsket går bort, kan det være en smuk gestus at ære deres minde ved at støtte en sag, der lå dem på sinde. Ofte kan det være afdødes sidste vilje, at der doneres til et velgørende formål i stedet for at give blomster til bisættelsen eller begravelsen.
Ved at give en mindegave til PlanBørnefonden bidrager du til at skabe en bedre fremtid for børn i udsatte områder, som samtidig er en meningsfuld måde at mindes en afdød på.
Sådan kan du give en mindegave:
Giv en mindedonation
En mindedonation er en donation til PlanBørnefonden i forbindelse med at en elsket person er gået bort. Når du giver en mindedonation, har du også mulighed for at downloade og printe et smukt kort, som kan medbringes til begravelsen eller bisættelsen.
Lav en mindeindsamling
En mindeindsamling er en indsamling du selv opretter til ære for afdøde. En mindeindsamling gør det nemt for de pårørende at dele ønsket om at give en donation til PlanBørnefonden, og den samler samtidig donationer fra familie, venner og bekendte ét sted.
Sådan gør din donation en forskel:
Når du støtter PlanBørnefonden med en mindegave, spreder støtten sig som ringe i vandet fra børnenes hjem hele vejen op til de øverste myndigheder.
Jeres støtte har bl.a. været med til at sikre:
At flere og flere piger kan komme i skole i Burkina Faso
At børneægtskaber i Mozambique ikke længere er tilladt
At mange flere kvinder føler sig trykke på gaderne i Uganda, Kenya og Zimbabwe i dag
Med en mindegave støtter du PlanBørnefondens arbejde for at sikre børns skolegang, sundhed og udvikling. Dit bidrag bliver brugt dér, hvor behovet er størst med det formål at støtte børn i at få en sund og tryg barndom i nogle verdens mest udsatte områder.
I 2023/2024 nåede PlanBørnefonden mere end 1.000.000 børn og unge og af vores samlede midler gik hele 93,8% direkte til formålet.
Få mere viden om arv og testamente