Gør et kup på Lauritz.com og støt samtidig udsatte børn og familier i Burkina Faso!

Den 8. december skydes PlanBørnefondens juleauktion i gang på Lauritz.com. Foredrag, koncerter og kunst er under hammeren, og alle hammerslag går ubeskåret til PlanBørnefonden.

Har du lyst til at møde Svend Brinkmann og Stine Bosse på din arbejdsplads og opleve deres foredrag, hvor de tager temperaturen på bæredygtighed og verdensmål efter to år med Corona? Du kan også svømme ind i Mikkel Beha’s inspirerende fortælling om familiens rejse mod nord.

Måske skal et maleri af Rasmus Bjerg eller et litografi af Anders Morgenthaler pryde væggen i kantinen eller stuen derhjemme? Vi byder også på intimkoncert med Camille Jones og cirkusbilletter til Cirkus Arena. Mulighederne er mange!

Auktionen starter den 8. december, og du kan byde på over 30 forskellige auktioner. Så skynd dig ind på www.lauritz.com og byd! Oplevelserne afvikles i 2022.

Rigtig god auktion!

Stop Corona

Støt med en skoleuniform