Hjemmeundervisning hjælper pigerne i Cox’s Bazaar

21-årige Fatema er mor til tre. Hun blev gift tidligt og kunne derfor ikke længere fortsætte sine studier. Nu underviser hun børn i alderen tre-seks år i sit hus i flygtningelejren, bl.a. sin fireårige datter, der også ses her på billedet.

I Bangladesh ligger Cox’s Bazaar, der er en af verdens største flygtningelejre og hjem for tusindvis af Rohingya-flygtninge fra Myanmar. I samarbejde med UNICEF støtter Plan International lejrens børn, så de kan fortsætte eller begynde deres uddannelse. På grund af dette kan 13.520 børn nu gå i skole i 700 læringscentre, hvoraf 660 af disse læringscentre foregår i private hjem.

Den hjemmebaserede undervisning er en mere sikker form at undervise på, især for piger, der af sikkerhedsgrunde ofte er forbudt at bevæge sig meget rundt i lejren. På denne måde modtager flere piger undervisning i deres eget hjem, og flere får lov at arbejde som lærere.

21-årige Fatema er mor til tre og måtte stoppe sin uddannelse, da hun blev gift. I lejren er hun en af de mange voksne, der har modtaget lærertræning fra Plan International, så hun nu selv kan undervise børn fra sit hjem. En af børnene er hendes egen datter.

”Jeg kan se positive ændringer hos mange børn. Min datter var meget genert, men nu kan hun synge engelske og burmesiske sange foran andre,” siger Fatema.

Her hjælper undervisning også pigerne

På globalt plan bliver 130 millioner piger nægtet uddannelse på baggrund af kønsdiskrimination, funktionsnedsættelse, konflikter og naturkatastrofer. I den indiske by Delhi har Plan International hjulpet med at udvikle digitale læringscentre, der betyder, at 80.000 piger fra slumområder modtager undervisning online. Desuden støtter vi og uddanner lærere i lande som Cameroon, Guatemala, Nepal, Malawi, Burkina Faso og Sudan til at tage hensyn til pigerne i undervisningen. Vi har desuden fokus på at få regeringer til at indtænke køn i deres beslutninger: I Niger har vi hjulpet med at udvikle en national strategi for pigers uddannelse.

Stop Corona

Støt med en skoleuniform