Hver eneste dag kæmper vi for, at piger og drenge har de samme muligheder. I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har vi undersøgt, hvor langt vi er med ligestillingen.

Det giver mening at kæmpe for en verden, hvor vi har ligestilling mellem mænd og kvinder, drenge og piger. Der eksisterer et kæmpe forbedringspotentiale i at styrke pigers rettigheder, for piger og kvinder er uundværlige, hvis vi skal skabe en effektiv og bæredygtig udvikling. I mange af de mest udsatte og skrøbelige samfund er det pigerne, der bliver taget ud af skolen først, hvis familierne mangler penge. Og det er også dem, der bliver giftet bort og bliver mødre i en alt for ung alder, hvis familien ikke har penge til at brødføde alle deres børn. Hvis det lykkes at skabe lige muligheder for, at piger og drenge kommer i skole og får en uddannelse, så vil pigerne også i langt højere grad kunne forsørge sig selv og deres familier og i det hele taget bidrage til en positiv og bæredygtig udvikling af samfundet. De vil få færre børn at forsørge, end hvis de bliver taget ud af skolen for at blive giftet bort. Piger og kvinder er i stand til at skabe forandring i verden. Når de inddrages i beslutningsprocesser, bliver verden rigere og mere retfærdig. På den måde kommer ligestilling i sidste ende alle børn, både piger og drenge, til gode.

Det giver derfor god mening, at ligestilling har været på FN’s dagsorden siden 1945. Men selvom der er sket forbedringer for piger og kvinders muligheder siden dengang, så er der stadig lang vej, før vi opnår reel ligestilling. Her har vi samlet 10 eksempler på, hvorfor vi stadig skal kæmpe for ligestilling.

Det er kun lidt over 60 procent af kvinderne i alderen 25 til 54 år, der er en del af det, man kalder arbejdsstyrken, altså står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme gælder for hele 93 procent af mændene.

For hver time, en mand bruger på ubetalt husligt arbejde, bruger en kvinde tre. For kvinder, der har små børn hjemme, er tallet endnu højere. COVID-19 vil med al sandsynlighed forværre denne tendens.

På verdensplan lever 25 procent flere kvinder end mænd i alderen 25 til 34 år i ekstrem fattigdom. De fleste af disse kvinder mangler adgang til sociale ydelser, der ellers ville kunne give dem en bæredygtig vej ud af fattigdom.

På globalt plan er en kvindes indtægt i gennemsnit 11.500 dollars, mens en mands indtægt i gennemsnit er 21.500 dollars.

Selvom der generelt er flere piger i verden, der kommer i skole, er næsten en halv milliard piger og kvinder over 15 år analfabeter. Andelen af kvinder, der ikke kan læse, er uændret de sidste 25 år.

Piger bliver oftere ekskluderet fra folkeskolen end drenge gør. Tal fra UNESCO Institute for Statistics viser, at 15 millioner piger i folkeskolealderen aldrig vil få mulighed for at komme i skole sammenlignet med 10 millioner drenge. I krisetider som under den nuværende pandemi er piger 2,5 gange mere i risiko for at blive holdt ude af skolen end drenge. Det vil sige at for hver dreng, der holdes ude af skolen, bliver 2,5 piger i gennemsnit holdt væk i krisetider. Det er ellers bevist, at kvinders adgang til uddannelse er med til at udskyde det tidspunkt, de indgår i ægteskab og får børn, og det er samtidig med til at mindske kvinders risiko for at blive udsat for vold.

På verdensplan er kun 25,5 procent af alle nationale parlamentarikere kvinder. I nuværende og tidligere konfliktlande er kvinders repræsentation i parlamentet endnu lavere med kun 18,9 procent i 2020. Det er på trods af, at flere kvindelige beslutningstagere er forbundet med en lavere risiko for borgerkrig og konflikter. Hvis kvinder får mere ansvar samt de samme muligheder for at deltage i fredsforhandlinger som mænd, tyder forskning på, at flere lande vil blive mere fredelige og velstående.

Ni procent færre kvinder end mænd har adgang til bankkonti i udviklingslande. Når kvinder selv bestemmer over deres egen økonomi, har de større muligheder for at forbedre deres eget og deres familie liv.

14 procent af alle virksomheder er ejet af kvinder, og 18 procent af alle virksomheder er ledet af kvinder.

Kvinder udgør mere end 40 procent af arbejdsstyrken i landbruget verden over, og de vil sandsynligvis spille en endnu større rolle fremadrettet, fordi gårde blive mindre og presser flere mænd til at flytte til byerne for jobs. Når de gør det, overlader de gårdene til kvinderne. Men kvinder har generelt mindre adgang til jordrettigheder, gødning, uddannelse, teknisk assistance, vejrinformation og vand. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO har ellers estimeret, at hvis kvinder havde samme adgang til produktionsressourcer som mænd, ville de kunne øge deres udbytte på deres gårde med 20-30 procent og samtidig nedbringe andelen af sultende mennesker i verden med 12-17 procent.