"Man kan gøre en stor forskel for andre ved at bidrage med lidt" - PlanBørnefonden

“Man kan gøre en stor forskel for andre ved at bidrage med lidt”

Nanna Lykke vil gerne lære sin datter om verden gennem deres sponsorbarn i Peru. Derfor ønskede hun at få et sponsorbarn på samme alder som datteren, Ane, så de to kan følge hinandens opvækst

Det skulle være en overraskelse for 7 årige Ane, at de havde fået et sponsorbarn, så Nanna Lykke ventede, til alle papirerne på den 7-årige pige i Peru, var kommet, med at fortælle det. På den måde kunne mor og datter se på billeder og snakke om, hvordan livet i Peru for 7 årige Lesley adskiller sig fra 7 årige Anes her i Danmark.

“Jeg håber, at det kan gøre det sjovt for hende at lære lidt om verden omkring hende, give hende en forståelse af, hvordan andre vokser op,” siger Nanna Lykke.

Det er stadig helt nyt for Ane at være sponsor, men Nanna ved godt, hvad det drejer sig om. Hun har tidligere været sponsor for et barn i Kap Verde, og nu var der igen tid til at støtte et barn ude i verden.

“Jeg håber, at det kan gøre det sjovt for hende at lære lidt om verden omkring hende,” – Nanna Lykke

Man kan gøre meget for lidt

Det er kun en månedstid siden, at Nanna og Ane fik billeder og de første oplysniger fra Lesley i Peru, men de taler allerede om Lesley, og hvordan de i fremtiden vil kommunikere med hende.

“Vi har lige talt om at tegne en tegning til hende, og af og til kigger vi på globusen eller i et atlas, og taler om, at pengene går til, at hun kan komme i skole og får lægehjælp,” Nanna Lykke, der især håber, at Ane får én ting ud af at være sponsor.

“Jeg vil gerne hjælpe hende til at forstå, at man kan gøre en stor forskel for andre ved at bidrage med lidt,” siger Nanna Lykke.

Støt pigerne

Støt med en skoleuniform