Josephine Skriver er ny ambassadør for PlanBørnefonden: Vi bliver nødt til at gøre noget for pigers rettigheder – men vi kan ikke gøre det alene

Josephine Skriver er international model og med sine 6.7 millioner følgere er hun den mest fulgte dansker på Instagram. Nu vil hun bruge sit talerør til at skabe opmærksomhed om pigers rettigheder, som ny ambassadør for PlanBørnefonden.

Hun rejser verden rundt for modemagasiner som Vanity Fair, Vogue, Elle og Harper’s Bazaar, men i disse dage er Josephine Skriver i Danmark for at sætte fokus på pigers rettigheder, som ny ambassadør for PlanBørnefonden.

“Når du løfter en pige op i samfundet, samler du hele samfundet op,” fortæller Josephine. Hun mener, at kvinder mange steder i verden står bagerst i køen – og det vil hun være med til at ændre. Derfor valgte hun at blive ambassadør for PlanBørnefonden.

I første omgang var hun vært på PlanBørnefondens Pigepris, som blev uddelt lørdag den 9. oktober, og hun deltager også i markeringen af FNs Internationale Pigedag, hvor PlanBørnefonden sætter fokus på pigerne i den verserende Sahel-krise i Vestafrika.

I fremtiden vil hun bruge sit talerør til at sætte fokus på de problemer og udfordringer, som piger i verdens mest udsatte områder oplever. For Josephine Skriver

”Jeg vil bruge min stemme til at skabe bedre muligheder for de piger, der ikke vokser op med samme muligheder som jeg. Det er så tilfældigt, hvor vi bliver født og alligevel er det altafgørende for, hvilke muligheder vi får for at forme vores liv og udvikle os. Nogle af os bliver født i Bamako i Mali med visheden om, at de bliver gift, inden de er voksne. Nogle af os er født på et dansk hospital med alle muligheder foran os,” siger Josephine Skriver.

Vil du vide mere, om hvordan vi arbejder med pigers rettigheder ? Tryk her.

På grund af COVID-19-restriktioner er det lige nu ikke muligt at rejse ud og se de projekter, som PlanBørnefonden støtter i mere end 50 lande, men Josephine Skriver glæder sig til, at det er muligt at rejse ud og møde nogle af de unge kvinder, som kæmper for pigers rettigheder rundt om i verden, så hun bedre kan tale deres sag.

”Jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan en barndom i Burkina Faso ser ud. Hvordan det føles at måtte flygte fra sit hjem og ikke kunne komme i skole. Men jeg vil gerne lytte og lære og forstå, hvordan jeg bedst kan bakke dem op,” siger Josephine Skriver.

Håber, at få hjælp fra danske unge

Hun håber især at nå ud til danske unge  og få endnu flere til at engagere sig i pigers rettigheder og ligestilling.

”Jeg kan ikke gøre det her alene. Jeg har brug for andre unges hjælp til at sætte fokus på pigernes udfordringer. Jeg vil gerne have, at vi taler om det og gør noget ved det, så vi sammen ændrer historien om ligestilling i fremtiden,” siger Josephine Skriver og fortsætter:

”Vi er heldige at være født i et land, hvor vores stemmer og historier bliver hørt. Jeg har fået en karriere, hvor rigtig mange ser med, når jeg poster noget på  instagram. Det er langt fra alle, der har det publikum. Og mindre kan bestemt også gøre det. For man behøver ikke at være model for at gøre en forskel.”

Vil du også gøre en forskel – så kan du læse mere om at være ungdomsambassadør for PlanBørnefonden

 

 

Stop Corona

Støt med en skoleuniform