14-årige Sarata er vokset op i en lille landsby i Burkina Faso i Vestafrika. Her får hun dagligt mad fra forældrenes køkkenhave, leger med sine venner og går i den lokale skole.

Eller det gjorde hun,

“Første gang de kom i landsbyen, affyrede de deres geværer op i luften for at advare os. De sagde, at de snart ville komme tilbage til os,” siger Sarata.

Det er forskellige grupperinger af islamistiske terrorgrupper og militære modstandsgrupper, som hærger landet, der har cirka 20 millioner indbyggere. Ifølge PlanBørnefonden er cirka 921.000 mennesker internt fordrevne (tvunget til at flygte fra deres hjem og flytte et andet sted hen i landet, Red.)

“De bevæbnede mænd kom tilbage og råbte, at folk skulle lægge sig på jorden. Der var én, som ikke adlød og forsøgte at gribe ud efter geværet fra ham, der gav ordrer. Men så skød en af de andre bevæbnede mænd ham. Og så døde han foran os,” forklarer Sarata.

For 14-årige Sarata fik livet med skolegang, venner og aftensmad en brat afslutning. Nu er hun og hendes familie en del af statistikken med de mange internt fordrevne i Burkina Faso.

I videoen herunder kan du se Sarata fortælle om den voldsomme situation i hendes hjemby. 

Saratas onkel blev skudt af terroristerSaratas onkel blev skudt af terrorister

Uddannelse er livsvigtig

PlanBørnefonden er til stede og hjælper til i flere flygtningelejre i Burkina Faso. Lejrene kan give en smule tryghed midt i en hverdag af vold og kaos. Kongoussi er en af de største lejre, og her har PlanBørnefonden opført en midlertidig skole til de mange børn.

12-årige Ammi og hendes familie har boet i Kongoussi i nogle uger, og Ammi er blevet indskrevet på skolen.

“Jeg er så glad for at kunne gå i skole igen. Efter vi flygtede fra vores hjem, var jeg så ked af at miste skolen og min uddannelse, at jeg slet ikke kunne tale om det. Nu føler jeg mig meget lettet, når jeg sidder i klasselokalet,” siger Ammi.

Det kan synes mindre vigtigt, når 14-årige Sarata og 12-årige Ammi pludselig mister muligheden for at komme i skole. Men det er en katastrofe – særligt på længere sigt.

For uddannelse er et af de vigtigste værktøjer til at bryde ud af fattigdom, derfor er vigtigt, at børn og især piger kommer i skole. For når en pige går i skole og får en uddannelse, kan hun få medbestemmelse over eget liv.

Det betyder helt konkret, at hun kan tjene sine egne penge og blive uafhængig, og dermed risikerer hun ikke at blive giftet bort, mens hun stadig kun er et barn.

“Og hendes viden fra uddannelsen gavner ikke kun hendes eget liv. Hun kan nemlig deltage aktivt i lokalsamfundet og skabe positiv forandring til de kommende generationer. Noget så simpelt, som at piger går i skole, er en afgørende faktor for hele landets fremtid,” siger Sophia Röckel, som er programmanager og projektleder på PlanBørnefondens katastrofearbejde i Burkina Faso.

Jihadister invaderer Saratas hjemby 1

12-årige Ammi (tv) i den midlertidige skole, som PlanBørnefonden har opført. Foto: PlanBørnefonden

Angst og ensomhed

Krisen i Burkina Faso er specielt voldsom for unge piger, da det ofte er dem, som bliver tvunget til at arbejde, fordi forældrene ikke ser andre udveje. Og derudover er piger særligt udsatte, når det kommer til vold og overgreb.

Programmanager Sophia Röckel forklarer, at det har voldsomme psykiske konsekvenser for unge piger.

“Vi ser tit, at der i humanitære katastrofer er mange unge piger, som er angste og ensomme. Fordi de er kvinder, er de nederst i hierarkiet, og deres stemmer bliver ikke hørt. Derfor er det så vigtigt, at vi inddrager pigerne og lytter nøje til deres behov.”

PlanBørnefonden kæmper benhårdt for, at familier som Saratas og Ammis kan få hjælp her og nu med f.eks. mad, medicin og tag over hovedet. Og samtidig er målet, at piger skal tilbage i skole permanent.