Martin døde alt for tidligt: Lad nu være med at udsætte det, du gerne vil – få det gjort
Af Cathrine Nørgaard
Da Christinas bror, Martin, pludselig døde, var hun efterladt med en følelse af kaos, afmagt og meningsløshed. Én ting gav dog mening i det meningsløse: At overtage Martins sponsorbarn.
I efteråret 2020 var der fuld fart på den 46-årige Christinas liv. Særligt med karrieren som selvstændig konsulent. Men også med venner og familie.
Men alt ændrede sig i november 2020, da hun fik beskeden om, at hendes lillebror, Martin, var død i en trafikulykke.
”Selvom jeg stod i et kæmpe kaos efter min lillebrors død, så vidste jeg bare, at jeg skulle overtage hans sponsorbarn. Den 11-årige pige skulle ikke efterlades, selvom min bror var gået bort”.
Martins bisættelse blev et samlingspunkt
Da Martin skulle bisættes, gik det virkelig op for hende, hvor stor en betydning hendes bror havde haft for sin omgangskreds. Næsten hele hans folkeskoleklasse var mødt op til bisættelsen. Og da der kun måtte være 25 personer i kirken, på grund af Corona, så havde folk stimlet sig sammen langs vejen foran kirken:
”Jeg tror, der var 150-200 personer i alt til bisættelsen. Der var mange fra hans gamle folkeskoletid, der mødte op. Der var også mange af hans kollegaer fra DSB, som var mødt op for at sige farvel – på trods af Corona”, fortæller Christina og fortsætter:
”I stedet for at give blomster til bisættelsen valgte vi, i Martins ånd, at samle penge ind til PlanBørnefonden. Der blev samlet mere end 23.000 kr. ind til unge piger og kvinder i Mali”. En hjertesag, som Martin i mange år har været optaget af – at sikre unge piger og kvinders rettigheder og muligheder.
Efter Martins bisættelse har hun og hendes forældre været i kontakt med mange fra hans omgangskreds, fra hans roklub, hans tid som aktiv i lokalpolitik, venner og naboer – og også udlændige, der har overnattet på hans sofa gennem årene i hans toværelseslejlighed. Alle har de mindet Martin, og det han stod for. Fællesskabet.
”Få nu gjort det, du gerne vil”
Christina har ofte tænkt på at blive sponsor for et barn, men hun fik det ikke gjort. På grund af andre gøremål og på grund af manglende tid. ”Man bliver fanget i sin egen travlhed og hverdag”, som hun udtrykker det.
”Da han døde. blev jeg ramt af den der, lad nu være med at udsætte det. Få nu gjort det, du gerne vil”, fortæller Christina.
Hun endte med at overtage Martins sponsorbarn i Mali, og hendes forældre fik også et sponsorbarn i Mali.
Martins minde lever videre
Det er ikke kun Martins store engagement og kærlighed til andre mennesker, som Christina ønsker at føre videre i livet efter hans død. Det er også bevidstheden om, hvordan vi bruger vores tid bedst muligt. Sammen. Og hver for sig:
”Mine forældre og jeg er enige om, at vi bliver nødt til at lære noget af Martin. Bl.a. at være mere bevidste om, at selv små handlinger i livet kan have en stor betydning for resten af verden. At man skal tage sig tid til andre mennesker. Og at man skal tro på det bedste i folk”, afslutter Christina.
1000 tak til Christina fordi hun ville dele sin historie med os.