Vi bryder tabuer om menstruation og uddeler bind

Hver dag har 800 millioner mennesker over hele verden menstruation. Det er 1,8 milliarder hver måned.

Alligevel er menstruation forbundet med myter. Nogle steder i verden må piger ikke lave mad, når de har menstruation, fordi menstruation betragtes som “beskidt”, og andre steder bliver piger tvunget til at sove i stalden med dyrene, når de bløder.

Myter og tabuisering af menstruation står i vejen for pigers fremtidsmuligheder. Samtidig mangler mange piger i verdens fattigste lande adgang til bind og rent vand – hvilket gør det svært at holde sig ren under menstruationen. Det betyder, at nogle mister vigtig skolegang eller helt dropper ud af skolen, mens andre sælger deres kroppe for at få råd til bind og på den måde bliver gravide alt for tidligt.

Det vil vi gerne ændre, og det kan vi med din hjælp.

SMS “BIND” TIL 1217

Så støtter du piger i Togo med bind og seksualundervisning.

DET KOSTER 25 KR. + ALM. SMS-TAKST*

Du kan også sende et valgfrit beløb på MobilePay til 426922 

Giv bind til verdens mest udsatte pigerGiv bind til verdens mest udsatte piger

Giv bind til verdens udsatte piger og kvinder

Du skal vælge “beløb” og “betalingsmetode”.

Bind giver sikkerhed for menstruerende

Menstruation er et tabu i mange lande. I Togo er det meget unormalt at tale om menstruation, særligt i landområderne, hvor tre ud af fire piger aldrig har hørt om menstruation. Derfor er menstruation ofte forbundet med skam, frygt og stress.

Esther på 21 år fortæller:

“Drengene griner af os, hvis de ser blodpletter på vores tøj. Menstruation er svært at diskutere her. Vi skammer os og er bange, og vi piger taler ikke engang om det. Min mor talte aldrig med mig om det, og det er det samme med mine veninders mødre. Selv da min mor senere fandt ud af, at jeg havde min menstruation, sagde hun ikke noget og gjorde ikke noget.”

I Uganda er piger og drenge ved at bryde tabuet omkring menstruation i fællesskab. De taler højt om det og syer bind sammen i fællesskab. Indsamlingen op til menstruationsdagen 2023 går til at give bind og seksualundervisning til piger i Togo, hvor det slet ikke er normalt at tale højt om menstruation. Det vil vi gerne ændre. Foto: Signe Vilstrup.

Der er mange myter om menstruation. I flere lande må kvinder, der har menstruation f.eks. ikke lave mad. En anden myte lyder, at en pige ikke må gå i moské, når hun har menstruation, fordi menstruation er beskidt og “ødelægger bønnerne”.

Rachelle på 20 år fra Togo fik viden om menstruation og modtog bind gennem PlanBørnefonden. Så da hun fik sin menstruation, vidste hun, hvad det var, og hun kunne bruge et af de bind, hun havde fået udleveret.

“Min mor spurgte mig bare, om jeg vidste, hvad jeg skulle gøre, og jeg sagde ja. Hun siger, at vi ikke skal tale om det – for sådan har det altid været,” siger Rachelle.

“Når man har menstruation, og folk ved det, vil de ikke have, at man henvender sig til dem. Fordi de betragter en som beskidt. På min skole er det svært at have menstruation, fordi vi ikke har latriner. Nogle gange går jeg hjem eller om bag en busk for at skifte. Af samme grund er nogle af mine venner droppet ud af af skolen,” siger hun.

Du kan give bind til piger som Rachelle og Esther og samtidig give dem seksualundervisning og oplysning om menstruation. Det er med til at bryde tabuet og lade både drenge og piger vide, at menstruation er helt normalt.

SMS “BIND” TIL 1217

Så støtter du PlanBørnefondens arbejde for bind og seksualundervisning til menstruerende i verdens mest udsatte områder.

DET KOSTER 25 KR. + ALM. SMS-TAKST*

Du kan også sende et valgfrit beløb på MobilePay til 426922 

Sådan arbejder PlanBørnefonden for at skabe bedre forhold for pigerne

Med danskernes støtte kæmper vi i PlanBørnefonden for, at unge stadig kan gå i skole, selvom de har menstruation. Vi oplyser om menstruation og udbreder seksualundervisning, så det ikke er et tabu at tale om, og så både piger og drenge ved, at det er en uundgåelig del af en pige og kvindes liv. Derudover uddeler vi bind på skoler for at sikre, at flere piger kan blive i skolen og få den uddannelse, der kan sikre dem en bedre udvikling og fremtid. Dette arbejde kan bl.a. lade sig gøre takket være vores danske sponsorer.

I Østafrika har vi haft succes med at bryde tabuet. En af dem, der har haft gavn af seksualundervisningen og nu gør en forskel som frivillig i organisationen Kibera Joy Initiative, er Cynthia fra Nairobi. Hun er med til at oplyse andre unge om menstruation og uddele bind, så ingen piger behøver droppe ud af skolen, når de har menstruation.

Hør Cynthia fortælle om, hvad piger går igennem, når de har menstruation, og hvad de unge piger og drenge gør for at ændre det.

"Piger tvinges til at have sex i bytte for bind"“Piger tvinges til at have sex i bytte for bind”

Den internationale menstruationsdag

Hvert år sætter vi særligt fokus på menstruation på den internationale menstruationsdag den 28. maj. Vi samler penge ind til fordel for de mest udsatte piger i verdens fattigste lande. Det har gjort en kæmpe forskel for piger i Togo, Benin, Etiopien og Kenya, fordi de kan blive i skole, når de har menstruation.

Hver eneste dag har 800 millioner mennesker menstruation

En kvinde menstruerer i alt syv år igennem et helt liv

I gennemsnit misser én ud af ti piger i Afrika hvert år skoledage på grund af menstruation. Nogle piger går glip af helt op til 20 procent af et skoleår, mens andre forlader skolen helt, når de får menstruation.

Omkring 500 millioner piger og kvinder har ikke adgang til ordentlige faciliteter til at håndtere menstruation

Unge kæmper for at aftabuisere menstruation

Kampen for at normalisere samtalen om menstruation sker i samarbejde med piger og drenge i verdens fattigste lande. Gennem et projekt i Uganda har piger og drenge i alderen 13-15 år lært, at menstruation er normalt. De snakker åbent om menstruation og hjælpes ad med at sy menstruationsbind. Gennem projektet har skolen også fået nye badeværelser til pigerne, så de har et sted at gå hen og skifte bind, når de har menstruation, ligesom de har fået adgang til vand via en ny vandpumpe. Sådan kan de holde sig rene – også under menstruation.

Mød børnene i videoen herunder.

"Før grinede jeg af pigerne, når de havde menstruation."“Før grinede jeg af pigerne, når de havde menstruation.”

Vil du også gøre en forskel for børn og unge over hele verden?

* Ved bidragsydelse accepters samtidig betingelserne vedrørende vores persondatapolitik. Læs mere om beskyttelse af børn og unge samt vores persondatapolitik.