Børn og unge i ghettoer diskrimineres, når de fortæller, hvor de bor. Det vil de lave om på, og de vil få medier til at dække de gode historier fra deres boligområder.
De fleste har en holdning til landets ghettoer – men det er ganske få, som kender til hverdagen i de 28 boligområder, der er på regeringens ghettoliste.
22-årige Ahmed Mohamed Ail Alasow er opvokset på Motalavej i Korsør, der er på ghettolisten, og han kender alt til fordomme og diskrimination: ”Mine klassekammerater ville ikke besøge mig, da vi skulle køre studenterkørsel. De synes, det var for farligt, så de ville blive ved hovedvejen, så de hurtigt kunne køre igen. Så jeg måtte skuffe min mor, der ellers havde glædet sig til at få besøg af min klasse i lejligheden og fejre os.”
Medierne producerer ofte artikler om ghettoer – men det er sjældent positive historier. Beboere er derfor tit tilbageholdende, når journalister vil have dem til at stille op til interviews.
”Jeg har blandede følelser omkring medier og journalister. De kommer altid, når der er ballade, men de fortæller aldrig om alt det positive, der sker,” fortæller Ahmed.
Alligevel har Ahmed besluttet, at han vil give medierne en chance, og han har både været i Radioavisen, TV2 News og lokale medier, hvor han har fortalt, hvor vigtigt det er at stemme til folketingsvalget og sin holdning til den nye ghettoliste, han kalder ’udemokratisk’.
”Når jeg udtaler mig til journalister, får jeg en stemme, der når langt ud, og jeg kan være med til at nuancere den offentlige debat,” siger Ahmed.
Han efterlyser dog også at medierne bruger kilder fra ghettoen til andet end sensationshistorier. ”Vi ved en masse om alt muligt andet end vores boligområder. Vi er jo almindelige mennesker, som også kan være kilder til historier, der handler om sundhed, ældrepleje eller uddannelse for eksempel,” siger Ahmed Mohamed Ail Alasow.
PlanBørnefonden tilbyder medieworkshops i udsatte boligområder, der giver konkrete værktøjer og tips til, hvordan unge kan blande sig i debatten. Ønsker du en workshop, så er du meget velkommen til at kontakte journalist Maja Bygvrå på mail: maja.bygvraa@planbornefonden.dk
PlanBørnefonden samarbejder med andre organisationer såsom Ansvarlig Presse og Mellemfolkeligt Samvirke, som står bag projektet ’Unge og lokaldemokrati’ i udsatte boligområder.
”Det er vigtigt for os, at unge får værktøjerne til at kunne blande sig i den offentlige debat. For at skabe et stærkt demokrati, skal alle kunne deltage i samfundsdebatten og kende til deres muligheder for indflydelse. Det er vigtigt, at der ikke kun bliver snakket om unge, men at unge har den nødvendige viden til at kunne deltage i debatten og argumentere for deres holdninger” siger Fatima Amchicho, der er projektkoordinator hos Mellemfolkeligt Samvirke.
Info
- Ifølge Transport- og Boligministeriet er der 28 ghettoer i Danmark. De fleste er placeret i de større byer.
- Mellemfolkeligt Samvirke har siden 2015 styrket unges tro på deres demokratiske rettigheder i socialt udsatte boligområder gennem partnere i Storkøbenhavn.
- PlanBørnefonden har i mere end ti år arbejdet i storbyer verden over for at sikre børn og unges rettigheder og mulighed for at blande sig i beslutningsprocesser og få indflydelse.