Jeffrey og Maja Drouins rejse fra Hvidovre til Vietnam for at besøge deres sponsorbarn Nui blev en både rørende, overraskende og svedig oplevelse.

I september 2017 kører en sponsorfamilie, en lokal tolk, fire høns, en hane og 15 kilo ris ud til en lille landsby i Quang Tri-provinsen i Vietnam.

Turen i den pakkede bil tager et par timer for Jeffrey og Maja Drouin og deres voksne søn Mathias, som alle har taget turen fra Hvidovre til Vietnam for at besøge deres dengang niårige sponsorbarn, Nui, og hendes familie.

”Vi ville gerne give dem noget, som de kunne få gavn af i længere tid og få mad ud af. Så vi tog på markedet og udvalgte fire høns og en hane, fik dem ind i bilen og kørte. På vej ud til familien købte vi også risnudler, olie og karameller til ungerne,” fortæller Jeffrey Drouin.

”Jeg bliver helt rørt bare af at tænke på det nu”

I landsbyen ser de nogle af de projekter i området, som Jeffrey og Maja Drouin gennem deres sponsorbidrag til PlanBørnefonden er med til at finansiere. Efter det bliver familien kørt videre til landsbyen, hvor Nui og hendes familie bor.

To dage inden har det regnet voldsomt, og en orkan har ramt området. Vejene er derfor meget ufremkommelige, og der er mudder overalt.

”Vi troede ikke, vi ville nå frem, men til sidst var vi der, og familien stod og tog imod os. Det var simpelthen så rørende. Selvom Nui var meget genert, kunne hun sagtens genkende os fra billeder, vi har sendt. Vi hilste på hendes forældre, søskende og alle mulige andre familiemedlemmer. Jeg bliver helt rørt bare af at tænke på det nu,” fortæller Jeffrey Drouin.

Hjemme hos familien bliver alle placeret på gulvet, og samtalen går gennem tolken, for familien taler ikke engelsk. Nui ved godt, hvem Jeffrey og Maja Drouin er, for familien i Hvidovre har flere gange skrevet med hende.

”Selvom hun var genert i begyndelsen, insisterede hun på at sidde ved siden af os og overfor sine forældre. Lige så stille løsnede hun også op og ville gerne lege med os,” fortæller Jeffrey Drouin.

”Jeg synes alle burde få et sponsorbarn og se, hvilken forskel man gør. Jeg kan slet ikke forstå argumentet om, at man ikke har råd. Det koster jo ikke mere end en kop kaffe fra Starbucks om ugen.” – Jeffrey Drouin.

”De havde jo ingenting”

Hans familie har været sponsor for Nui i tre et halvt år, og selvom det ikke er første gang, de rejser i udsatte dele af verden, kommer besøget hos den vietnamesiske familie bag på dem.

”Det var hyggeligt, og deres hus var pænt, selvom det var meget primitivt. Vi vidste, hvad vi gik ind til, da vi har rejst en del, men vi vidste ikke, at det ville være så primitivt. De havde jo intet,” siger Jeffrey Drouin.

”Vi havde taget noget legetøj med, blandt andet malebøger, en kridttavle og en opgavebog, hvor man skulle tegne streger mellem tal, så de dannede en figur. Det havde hun ikke set før, men hun syntes, det var ret sjovt,” fortæller han.

”Vi kampsvedte, mens de grinte af os”

Under besøget går det op for den danske familie, at Nui og hendes familie slet ikke er vant til at modtage gaver. De er vant til selv at give, så de er meget fåmælte, stille og ydmyge. Alligevel tager de med det samme imod hønsene og giver dem vand.

Nuis familie har forberedt sticky rice og bambusskud, som man skal dyppe i chilipulver med sine spisepinde. Jeffrey Drouin husker maden som ’pivstærk’: ”Vi kampsvedte, mens de grinte af os. Det hele var ret komisk.”

Ikke kun den stærke mad bringer smil på læben. Også de søde karameller, som familien har taget med, falder i god jord i landsbyen.

”Da min søn åbnede posen med karameller, kom alle ungerne fra landsbyen løbende og ville smage. Pludselig ville de voksne også have, og besøget endte hyggeligt og sjovt. Min søn syntes også, det hele var så fedt!”

Efter hjemkomsten til Danmark får familien et brev fra Nui, som hendes far har skrevet. Her takker de for et godt besøg og for, at de kom hele vejen ud til familiens hjem.

”Jeg synes alle burde få et sponsorbarn og se, hvilken forskel man gør. Jeg kan slet ikke forstå argumentet om, at man ikke har råd. Det koster jo ikke mere end en kop kaffe fra Starbucks om ugen,” siger Jeffrey Drouin.

Lokale projekter

Som sponsorer hos PlanBørnefonden er Jeffrey og Maja Drouin ikke kun med til at støtte deres sponsorbarn, Nui. De støtter hele hendes lokalområde. Det så de flere eksempler på, da de var på besøg i landsbyen.

Brønden

”Normalt skulle alle i landsbyen gå to kilometer for at hente vand til dyr, til mad og til at vaske sig i. Så brønden var jo rigtig nyttig, og de havde sat en eldrevet kompressor til, som pumpede rent vant op. Det var virkelig glædeligt at se,” siger Jeffrey Drouin.

Skolen

”På en lokal skole kunne eleverne dyrke grøntsager i små urtehaver. Det viste sig hurtigt, at en stor del af undervisningen netop handlede om ernæring. Eleverne blev undervist i ernæringstrekanten og om generel sundhed. En af lærerne fik alle børn op på række, og så blev de undervist i at vaske hænder med håndsæbe – helt lavpraktisk. Det var jo fint, at de fik den slags viden med fra skolen. Generelt var det en flot ny skole efter forholdene, og alle eleverne havde stole. Det var vi glade for at se,” fortæller Jeffrey Drouin.

Kvindeklubben

”Der var en klub, hvor kvinder kunne mødes og lære om økonomi, sundhed og hygiejne. Der var kvinder i alle aldre, og nogle havde deres børn med. De tiltag, kvinderne bliver undervist i, leder dem på vej mod selvstændigt at kunne klare en husholdning og tage vare på sig selv,” fortæller Jeffrey Drouin.