COVID-19 sender millioner ud i ekstrem fattigdom
Af Cathrine Nørgaard
I tre årtier er andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, faldet markant. Men COVID-19 er ved at vende den gode udvikling, og det kan få altødelæggende konsekvenser for familier i verdens mest udsatte lande.
Majsmel og vand. Opskriften er simpel, når 11-årige Esther skal lave mad. Det lyder måske ikke af meget, men det er stadig bedre end alternativet, som Esther og familien desværre kender alt for godt: nemlig at spise rådne dyr.
”Jeg frygter sulten,” siger Esthers mor, Thabita.
Da Esthers yngste bror Godfrey var nyfødt, vejede han ikke mere end to kilo, fordi Thabita ikke havde nok mælk til ham.
”Det kommer an på, hvor mange afgrøder vi kan høste. Nogle gange er der ikke nok mad. Så er vi nødt til at æde rådne dyr, hvilket gør os syge,” fortæller hun. Det betyder også, at Esther tit er for syg til at gå i skole.
Sådan ser virkeligheden ud for familien, der bor langt ude på landet i Uganda. Og på grund af COVID-19 er der grund til at frygte, at endnu flere kommer til at leve som Esther i fremtiden.
De seneste prognoser fra Verdensbanken viser, at andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom for under 13 kroner om dagen, kommer til at stige for første gang siden 1998. Verdensbanken vurderer, at mellem 110 og 150 millioner nye mennesker kommer til at leve under den ekstreme fattigdomsgrænse som konsekvens af pandemien.
Årtiers udvikling i fare
Andelen af folk, der lever under den ekstreme fattigdomsgrænse, er ellers faldet markant siden 1990. Dengang levede 36 procent under den ekstreme fattigdomsgrænse, og i dag er andelen faldet til 9,2 procent.
Men nu har pandemien frataget folk over hele verden deres levebrød. Dem, der bliver ramt hårdest, er dem, der allerede har mindst. Det bliver også dem, der får sværest ved at få deres økonomi i gang igen.
Når andelen af ekstremt fattige stiger, kan det få store konsekvenser. For piger som Esther har det ikke kun betydning for, om hun kan få mad hver dag. Piger i hendes situation bliver ofte gift bort til fremmede mænd, fordi deres forældre ganske enkelt ikke har råd til at betale for mad og skole til deres døtre mere.
Når piger bliver gift, mens de stadig er børn, har det ødelæggende konsekvenser for deres liv. Derfor støtter vi familier som Esthers, der lever i ekstrem fattigdom. For to år siden begyndte vi at arbejde i den landsby, hvor den unge pige, hendes søskende og forældre bor. Vi har bl.a. fokus på at oplyse befolkningen om god hygiejne og sund kost, og så opfordrer vi og støtter forældrene i at holde deres børn i skolen i stedet for at arbejde eller blive gift bort. Desuden har vi sørget for en styrket sundhedsklinik, så der er hjælp at hente, hvis de har behov for det, ligesom vi har fokus på at styrke pigers adgang til skolen.
Vil du støtte familier som Esthers til at få bedre levevilkår?
Fakta om ekstrem fattigdom
- Verdensbanken vurderer, at mellem 88 og 115 millioner mennesker blev skubbet tilbage under den ekstreme fattigdomsgrænse i 2020.
- I 2021 forventes der at ske en yderligere stigning på mellem 23 og 35 millioner, hvilket betyder, at mellem 110 og 150 millioner nye mennesker kommer til at leve under den ekstreme fattigdomsgrænse som konsekvens af pandemien.
- Andelen af folk, der lever under den ekstreme fattigdomsgrænse, er ellers faldet siden 1990. Mere end 1,2 milliarder mennesker er kommet ud af den ekstreme fattigdom siden dengang.
- Andelen af folk, der lever som ekstremt fattige, er faldet fra 36 procent til 9,2 procent af verdens befolkning.
- Når familier bryder ud af fattigdom betyder det bl.a., at børnenes helbred forbedres. Siden 1990 er andelen af børn, der dør, før de fylder fem år, faldet fra 35.000 om dagen til omkring 14.200 om dagen. Det er bl.a. sket, fordi færre børn sulter og bliver syge.