Fra sponsorbarn til kandidatuddannet: ”Min sponsor gav mig håb”
Af Cathrine Nørgaard
Tidligere sponsorbarn Pibouwé Takougnadi fra Togo fik håb og motivation i kontakten med sin sponsor. I dag har han en kandidatuddannelse og store ambitioner for fremtiden, for han ønsker et samfund, hvor både piger og drenge kan følge deres drømme.
Han husker motorcyklerne, der kom til landsbyen, og at der var mange af dem. Det var frivillige fra Plan International, der leverede breve fra sponsorerne til sponsorbørnene. Snart hjalp medarbejderne til med at rejse skolebygninger i byen. Det betød, at børnene ikke længere fik ødelagt deres undervisning, når det regnede. Til gengæld begyndte alle at glæde sig til at gå i skole, husker han.
Pibouwé Takougnadi havde endnu ikke lært at læse, da han fik de første breve fra sin sponsor. Han fik sin far til at læse op for ham. Hans sponsor skrev om sne, noget som Pibouwé aldrig havde hørt om. Pibouwé bad sin far om at svare sponsoren, at han aldrig havde set sne før. Sådan noget fandtes ikke i det nordlige Togo.
”Jeg tænkte, at jeg gerne ville møde min sponsor en dag. Han sendte nogle gange billeder af sig selv og sin familie. Så jeg kunne se, hvordan de boede. Men jeg fik at vide, at det ikke var muligt at besøge ham.”
Men kontakt havde de i brevskrivningen, og den i dag 33-årige Pibouwé ved, at det har haft afgørende betydning for hans liv.
”Han gav mig håb, motiverede mig og opfordrede mig til at gå i skole. Det var meget vigtigt for mig at få det at vide, og det blev nødvendigt for mig at studere. Jeg har kun nået så langt i min uddannelse, fordi jeg tidligt i min barndom modtog den gave at få en sponsor,” fortæller Pibouwé.
Kæmper for piger og kvinder
Da Pibouwé kom på universitetet, begyndte han at drømme om at blive journalist. Det blev vigtigt for ham at finde en stemme, og i dag har han en kandidatgrad i engelsk.
”I vores samfund måtte børn og unge ikke udtrykke deres egne meninger. Hver gang, jeg havde noget at sige, en idé at dele, for eksempel i relation til, hvad jeg gerne ville med mit liv, så måtte jeg ikke,” husker han.
I øjeblikket har Pibouwé svært ved at finde arbejde, fordi COVID-19 stadig hænger over landet. Men når der er opgaver til det, oversætter han breve hos Plan International, og det har givet ham muligheden for at møde og tale med sponsorbørn. Pibouwés hjerte banker for børn og unges rettigheder, og han har et særligt fokus på ulighed mellem kønnene.
”Jeg vil gerne skrive en ph.d. og oplyse befolkningen om, at ulighed mellem kønnene i årevis er blevet ignoreret. Problemet eksisterer. Og så snart folk begynder at inkludere kvinderne i flere og flere ting, kan man se mange ting ændre sig positivt.”
Det er en problematik, der er værd at kæmpe for, synes han. Men for, at der kan ske forandringer, skal flere få øjnene op for de udfordringer, der eksisterer i et land som Togo. Det er svært at beskrive for dem, der ikke er vokset op i landet, synes han.
”I vores samfund er der stor forskel på kønnene. Derfor er det afgørende, at en organisation som Plan International arbejder i områder som det, jeg voksede op i. Vores samfund er et eksempel på, at der er behov for mere viden. Mange vil sige, at piger ikke har det, der skal til for at gå i skole. Men det er helt modsat. Mange piger ligger i toppen i klassen. Så vores samfund har brug for den viden. Det er ikke et spørgsmål om at være mand eller kvinde, det er et spørgsmål om god vilje og færdigheder, og så kan både mænd og kvinder opnå succes.”