Pigeprisen hylder ligestilling

Frítt Val vinder Pigeprisen 2024

Organisationen Frítt Val vinder PlanBørnefondens Pigepris 2024 (Pigeprisen hylder ligestilling) for deres arbejde for fri abort på Færøerne.

Organisationen Frítt Val har siden 2017 kæmpet for fri abort på Færøerne. Med Pigeprisen bliver deres indsats for ligestilling hyldet.

”Frítt Val startede som en lille gruppe kvinder på det lokale bibliotek i Thórshavn, fordi vi ikke længere ville acceptere, at abort ikke er en mulighed på Færøerne. Denne her pris viser, at man aldrig er for få eller for små til at gøre noget. Selvom det virker umuligt,” sagde Katrin Sigurpálsdóttir Kamban, stiftende medlem og bestyrelsesmedlem af Frítt Val, efter hun havde modtaget prisen.