Forskellen på, hvordan mænd og kvinder fremstilles i lærebøger, har stor betydning for pigers fremtid. Derfor arbejder vi for at komme kønsstereotyper til livs.

”Bill er stolt af sin far og træt af sin mor.”

”Harry ser kampen, og hans kone ser sæbeoperaer.”

”John slår ikke sin kone, fordi han elsker hende.”

Der er stor forskel på, hvordan kønnene bliver omtalt i lærebøger.

Sådan lyder konklusionen på en ny amerikansk undersøgelse. Formålet med undersøgelsen har været at kortlægge, om der er forskel på, hvordan piger og kvinder, drenge og mænd fremstilles i lærebøger. Og desuden, om der er sket en ændring i måderne, vi omtaler køn på i undervisningsbøger siden 1997, hvor en lignende undersøgelse blev lavet.

Ovenstående sætninger er fra den første undersøgelse, og siden da er der altså ikke sket en nævneværdig udvikling, lyder det fra forskerne.

Mænd bliver fremstillet som intellektuelle, og det er ofte dem, der har hovedrollen i historierne. Det er dem, der ejer jord, læser bøger og har ”stabile” erhverv som læger eller professorer. De er også mere voldelige end kvinder. Kvindernes roller i bøgerne kan bedst beskrives som biroller, og så er det dem, der laver arbejdet i hjemmet. De fremstilles sjældnere med navn end mændene, men refereres ofte til som ”mandens kone” eller ”mor”. De beskrives oftere end mændene som følelsesladede, f.eks. vrede eller ulykkelige.

Tidligere har en dansk undersøgelse slået fast, at mænd oftest beskrives med ord, der siger noget om deres opførsel, mens kvinder bliver beskrives med tillægsord knyttet til deres udseende.

Ordene ”smuk” og ”sexet” er to af de allermest brugte tillægsord om kvinder. ”Retskaffen”, ”rationel” og ”modig” bruges på den anden side ofte om mænd, peger undersøgelsen på.

Det kan virke som et lille problem, men måden, kønnene fremstilles på i lærebøger, kan have vidtrækkende konsekvenser. Noget tyder på, at det også smitter af på børnehave- og folkeskolebørn. Allerede når de er helt små, bliver de udsat for kønsstereotyper. Og det er et problem, fordi børnenes forståelse af verden i høj grad dannes i disse år. Det er med til at holde stereotyperne i live.

Den måde, vi opfatter kvinder og mænd på, er særlig tydeligt på arbejdsmarkedet. For selvom flere og flere piger kommer i skole hvert år, har de sjældent de samme muligheder som drenge for selv at vælge og færdiggøre deres uddannelse. De holdes ofte tilbage af sociale normer og ulighed mellem kønnene, herunder de forventninger (eller mangel på samme), der er til dem.

Inden for fagene videnskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik er forskellen særlig tydelig.

Ifølge UNESCO er blot 35 procent af de studerende kvinder på disse uddannelser. Og zoomer man længere ind på et fag som eksempelvis datalogi, er blot 3 procent af de studerende på de videregående uddannelser kvinder.

Det er et problem, fordi lige netop disse uddannelser og videre jobmuligheder er nogle af de bedst betalte og betragtes som nogle af de allervigtigste: De har en stor betydning for fremtidens opfindelser, social velfærd og bæredygtig udvikling.

Over hele verden arbejder vi for at gøre op med de stereotyper, der afholder kvinder fra at have de samme muligheder som mænd.

Vi har en særlig indsats for at få flere unge kvinder i job – og ikke kun i de jobs, der traditionelt betragtes som ”kvindejob”.

Doreen fra Kenya er én af dem, vi har støttet i at komme i gang med at understøtte og reparere automatiseringssystemer.

“Det gik op for mig, at der er meget få kvinder i ingeniørbranchen. Mange kvinder har ingen tiltro til deres egne evner inden for det fag og føler, at fagene kun er mandefag. Jeg opfordrer flere kvinder til at følge i vores fodspor, så flere kvinder kan blive ingeniører,” siger 25-årige Doreen.

20-årige Jeniffer, der er tidligere sponsorbarn, er et andet eksempel. Hun er i lære som svejser.

Læs Jeniffers historie her.

Som sponsor i PlanBørnefonden støtter du vores arbejde for at gøre op med kønsstereotyper og give flere piger og kvinder mulighed for at få job på lige fod med mænd.