MESSAGE hjælper unge kvinder ud af fattigdo

Af Cathrine Nørgaard

Den danske tøjkæde MESSAGE har igen lanceret en tøjkollektion til fordel for unge kvinder i Ugandas hovedstad, Kampala. Med deres støtte kan udsatte kvinder få en uddannelse og gå en lysere fremtid i møde.

Kampala, Uganda er hjemsted for mere end 1,5 millioner mennesker. Her vokser alt for mange kvinder og piger op uden en uddannelse og mulighed for at få et arbejde. Mange er nødsaget til at sælge deres krop for at kunne forsørge sig selv og deres børn.

Derfor er vi glade for, at MESSAGE igen i år støtter vores arbejde for de unge kvinder i slummen i Kampala. Med kollektionen Girls Support Girls kan danskerne nu købe unikke T-shirts, trøjer og bukser af tøjmærket mbyM, og en del af overskuddet går til PlanBørnefondens arbejde i Kampala. Her støtter vi unge kvinder og giver dem en uddannelse, så de kan starte deres egen forretning som f.eks. skrædder eller syerske. På den måde får de mulighed for at tjene deres egne penge og bestemme over deres egen krop.

”For hele MESSAGE-teamet har det været meget vigtigt at hjælpe unge kvinder med at få et solidt fundament, så de får redskaber til at stå på egne ben. Vi har valgt at samarbejde med PlanBørnefonden, fordi deres initiativ i Kampala giver unge kvinder et kreativt håndværk og muligheden for at starte egen virksomhed, som kommer både dem selv, deres familie og lokalsamfundet til gode,” siger Diana Damouni, Ecommerce Manager hos MESSAGE og tilføjer:

”Med lancering af PlanBørnefonden x mbyM-kollektionen ønsker vi både at støtte økonomisk op om PlanBørnefondens initiativ, så flest mulige kvinder kan få en kreativ uddannelse, og at sætte fokus på det vigtige arbejde, PlanBørnefonden laver, på tværs af samtlige MESSAGE-platforme, så endnu flere danskere forhåbentlig vil støtte organisationen.”

Læs mere om kollektionen og køb tøjet her

Her kan du se nogle af de items, du kan købe til fordel for unge kvinder i Uganda.