Lige nu er tusindvis af Sudans børn og familier på flugt

Gør noget nu!

Støt nu!

Nyt samarbejde med elselskabet Preasy

”Strøm med værdi” er et nyt samarbejde mellem PlanBørnefonden og elselskabet Preasy, der er helt nye på markedet for privatpersoner. For hver kunde, der køber strøm hos Preasy, vil de støtte vores arbejde med 100 kr. om måneden.

I julen 2022 forærede stifter og direktør Michael Hertz sin hustru et gavesponsorat på et sponsorbarn. Det var den bedste gave under træet den jul.

Michael ønskede derfor at gøre en endnu større forskel, og det har han mulighed for at gøre gennem sin virksomhed, som i forvejen har ansvarlighed som et stærkt DNA.

Preasy ønsker at vise ansvarlighed gennem handling. Derfor udbyder virksomheden en simpel strømpakke, der i sin prismodel belønner kunder, der sænker strømforbruget. Både i et klimamæssigt og økonomisk perspektiv er der nemlig noget at hente, hvis vi er flere, der reducerer vores strømforbrug i fremtiden.

Samtidig har Preasy valgt, at støtte PlanBørnefonden med 100 kr. hver måned for hver aktive kunde og i hele kundens levetid. Donation påvirker ikke prisen, men er alene et udtryk for et ønske om at tage et medansvar.

”Vi er enormt stolte over at kunne præsentere et samarbejde med PlanBørnefonden. Vi har lovet at bidrage med 100 kr. hver eneste måned for hver eneste kunde der køber el hos os,” siger Michael Hertz, direktør i Preasy.

Donation går til PlanBørnefondens indsatser indenfor nødhjælp.

Preasy ejes og drives af Energive, der har leveret strøm til virksomheder i en årrække. Du kan læse mere om Preasy her.