COVID-19: Børn og unge fortæller, hvordan pandemien har ramt dem

Af Cathrine Nørgaard

Danske skoleelever lærer, hvordan deres jævnaldrende fra hele verden er ramt af COVID-19-pandemien. Det sker i nye undervisningsforløb udviklet af PlanBørnefonden og Clio.

Siden Danmark lukkede ned den 11. marts 2020, har de fleste skoleelever prøvet kræfter med fjernundervisning. Et kedeligt alternativ til at være sammen med vennerne i klassen, gruppearbejde og sociale aktiviteter. Men det er trods alt bedre end den virkelighed, der har ramt deres jævnaldrende i nogle af verdens fattigste lande. Her er skolerne flere steder lukket helt ned, og mange har ikke mulighed for at deltage i fjernundervisning. Mange piger risikerer også aldrig at komme tilbage til skolen, fordi deres familier har mistet deres indkomst på grund af pandemien, og det er ofte pigerne, der bliver valgt fra, når skolepengene skal prioriteres. Den virkelighed får danske elever nu et indblik i via et nyt undervisningsforløb, der er udgivet af PlanBørnefonden og undervisningsplatformen Clio.

”Ofte kan det være rigtig svært for børn og unge at forholde sig til katastrofer ude i verden, men her i 2020 har vi alle sammen været berørt af COVID-19. Selvom konsekvenserne ikke er de samme for børn i Danmark og fx Mali og Burkina Faso, så er vi glade for, at vi med det her nye undervisningsmateriale kan give elever et indblik i, hvordan pandemien har vidtrækkende konsekvenser ude i verden,” forklarer PlanBørnefondens direktør, Dorthe Petersen.

8-årige Luz fra Peru har næret nødt til at blive hjemme og lege med sin storesøster under pandemien. Peru var et af de første lande til at indføre en meget streng nedlukning.

Udsyn under nedlukning

Mens pandemien raser og gør det svært at rejse, giver undervisningsforløbet eleverne mulighed for at opleve, hvad COVID-19 betyder for deres jævnaldrende rundt om i verden. Først hører eleverne fortællinger fra danske unge, inden de selv vælger, om de vil høre mere om, hvordan pandemien har påvirket børn og unge i Sydamerika, Asien eller Afrika.

Vælger eleverne at dykke ned i problematikkerne i Afrika, kan de blandt andet lytte til den unge mor, Faridah, som bor i slummen i Ugandas hovedstad Kampala.

”Livet er altid svært og usikkert i slummen. Især for piger. COVID-19 har gjort situationen endnu værre. Jeg har været nødt til at sende min datter hen for at bo hos sin tante, da jeg ikke længere kan skaffe penge til mad. Samtidig er skolerne lukket ned, så jeg kan ikke fortsætte min uddannelse. Jeg frygter for fremtiden og aner ikke, hvad der kommer til at ske.”

Gennem de personlige fortællinger fra unge i andre dele af verden stifter de danske elever bekendtskab med de enkelte lande, og hvordan COVID-19 påvirker mulighederne for at nå FN’s 17 Verdensmål i 2030. I materialet optræder også unge, der aktivt er gået ind i kampen for at stoppe pandemien. Nogle unge syer ansigtsmasker, andre hjælper myndighederne ved check-points, og nogle opsætter håndsprit og plakater om vigtigheden af håndvask.

Piger i Sierra Leone har fået udleveret masker til at beskytte sig selv og andre mod COVID-19.

Succesfuldt samarbejde

Det nye undervisningsforløb er det seneste i rækken af samarbejder mellem Clio og PlanBørnefonden. Udover ”COVID-19 udfordrer verdens befolkning” ligger der allerede et forløb om ligestilling mellem kønnene tilgængeligt på Clios platform. Derudover er forløbet ’Dhakas børn’ på vej, der tager de danske elever med til den kaotiske og overbefolkede slum i hovedstaden i Bangladesh. Her møder de forskellige børn, der fortæller om deres hverdag, hvor de må leve med at dele bolig og toilet med mange mennesker og ofte er nødt til at gå på arbejde i stedet for skole. Forløbet er baseret på PlanBørnefondens materiale fra U-landskalenderen 2019.

Udervisningsmaterialet er finansieret af Danida.