Børnenes U-landskalender 2025 PlanBørnefonden

Tilmelding til PlanBørnefondens gratis skolebesøg

Book et gratis skolebesøg for de mindste med PlanBørnefonden

I forbindelse med Børnenes U-landskalender 2025 tilbyder vi et spændende og engagerende skolebesøg på 50 skoler rundt i landet i perioden oktober 2025 til februar 2026. 

PlanBørnefondens skolebesøg giver elever i 0. – 5. klasse et gratis, legende og visuelt skolebesøg med fokus på klima og på børnene i Indonesien!

PlanBørnefonden kommer forbi jeres skole og fortæller nærværende historier i børnehøjde om indonesiske børns hverdag og udfordringer og hvordan små hverdagstiltag med fokus på forbrug og upcycling kan skabe en bevidsthed om miljø og klima hos selv de mindste.

I kan tilmelde jer via formularen nedenfor:

Tilmeld jer senest den 7. juli 2025. Herefter bliver de 50 skoler udvalgt via lodtrækning og får direkte besked efterfølgende.

NB: Kun til skoler, der gennemfører en periode med U-landskalenderens materiale.

Praktisk

    • Besøg forekommer i perioden oktober 2025 til februar 2026.
    • Besøget varer cirka 45 minutter.
    • Skoleforedraget er målrettet elever i 0. – 5. klasse.
    • PlanBørnefonden anbefaler mellem 50 – 120 elever deltager.

    • Til besøget skal I have en projektor eller smartboard klar, der kan fungere med PowerPoint, lyd og netadgang.
    • Besøget kræver at man har bestilt årets U-landkalender materiale.

Årets tema

Børn i Indonesiens udsatte områder er dem, der bidrager mindst til klimakrisen, men det er samtidig dem, der tager størstedelen af skraldet – bogstavelig talt.

Derfor lancerer PlanBørnefonden ”Klimamissionen” i forbindelse med årets Børnenes U-landskalender, der gennem leg og kreativitet ikke bare giver børn i Danmark indblik i, hvordan klimaudfordringer lige nu påvirker børn og deres miljø i Indonesien, men også hvordan vi i fællesskab selv med små skridt kan føre til positive forandringer ved at øge bevidstheden om klima og miljø i Kolding såvel som i Jakarta.

Børnenes U-landskalender 2025 PlanBørnefonden
Børnenes U-landskalender 2025 PlanBørnefonden
Børnenes U-landskalender 2025 PlanBørnefonden
Børnenes U-landskalender 2025 PlanBørnefonden
Børnenes U-landskalender 2025 PlanBørnefonden
Børnenes U-landskalender 2025 PlanBørnefonden
Børnenes U-landskalender 2025 PlanBørnefonden
Børnenes U-landskalender 2025 PlanBørnefonden
Børnenes U-landskalender 2025 PlanBørnefonden

Bemærk: Foredragene er meget eftertragtede, og skolerne udvælges derfor via lodtrækning med henblik for geografisk placering for at sikre, at vi kommer forbi hele skoler i hele landet.
Hvis I bliver udvalgt, får I automatisk tildelt en dato og et tidspunkt for besøget. I har dog mulighed for at ønske et foretrukket tidspunkt i tilmeldingsformularen – vi forsøger at tage hensyn, men kan ikke garantere en bestemt dato.

Når du tilmelder dig lodtrækning, så accepterer du samtidig, at PlanBørnefonden må kontakte dig på et senere tidspunkt og behandler informationerne i overensstemmelse med vores persondatapolitik