Unge rydder slummen for skrald

Af Cathrine Nørgaard

Fra losseplads til rene gader – Unge fra Dhakas slum har med støtte fra Operation Dagsværk lavet et affaldssystem og minimeret mængden af skrald i gaderne.

Poser og madrester, emballager og alverdens andet skrald stopper afløb til og fylder rendestenen med skrald. Det ligger i dynger op ad og imellem husmurene i Malek Member-slummen i Bangladeshs hovedstad Dhaka. Og når monusnens kraftige regn rammer byen, bliver gaderne oversvømmet med giftet vand. Men myndighederne kommer ikke og fjerner skrald i Malek, som de gør i andre, rigere dele af byen.

Forurendingen har øget risikoen for infektionssygdomme i området, når skrald og vand ligger og danner bakterier.

Men i Malek Member-slummen har en lokal ungdomsgruppe sat sig for at tage sagen i egen hånd med støtte fra Operation Dagsværk og PlanBørnefonden. Siden 2019 de arbejdet for at udbrede et særligt affaldshåndteringssystem, og ifølge Manik Kumar Saha, der arbejder for Plan Bangladesh i området, er det vigtigt, at de unge går forrest:

”Befolkningstilvæksten i Bangladesh er stor, og det samme er klimaudfordringerne, som bliver mere og mere alvorlige. Omkring en tredjedel af Bangladesh’ befolkning er under 35 år, og landets udvikling vil i stor grad afhænge af, hvordan vi kan involvere og engagere denne tredjedel af befolkningen,” siger Manik Kumar Saha.

Skraldet hober sig hurtigt op i byernes slum. FOTO Simon Sticker

Adfærdsændring er det vigtigste resultat

Systemet er simpelt. Unge fra grupperne uddeler to skraldespande til en samling af husholdninger, og de sørger for at fortælle beboerne, hvilket affald de skal smide i hvilken skraldespand. Når spandene er fyldt, kører en chauffør rundt til alle hjemmene og indsamler skraldet. For den service betaler hver husholdning 30 taka (lige under 2,50 DKK) om måneden. Projektet har været udfordret af COVID-19, der tvang mange af slummens familier ud på landet, fordi de ikke længere kunne arbejde i byen. Men ungegruppen formåede alligevel at holde systemet kørende indtil juli i år, hvor byens kommune overtog affaldshåndteringen.

”Det er et fantastisk eksempel på, hvordan unges innovative idéer og vedholdenhed kan bidrage til at inspirere til klimahandling. De demonstrerede hvordan en løsning kan se ud, og nu er deres hårde arbejde blevet anerkendt. De skaber mulighed for forandring,” siger Manik Kumar Saha.

For ham er den vigtigste udvikling sket blandt gruppernes unge medlemmer.

”Nu har folk i slummen lært, hvordan de sorterer affald, og det har betydning på lang sigt. Adfærdsændringer tager selvfølgelig lang tid, men der er allerede sket noget blandt de unge. De bruger ikke længere plastikflasker og sugerør, og helt generelt går de mere op i at beskytte miljøet. Mange er for eksempel begyndt at plante træer ved deres hjem. Selvom det i virkeligheden er meget svært i disse trange og tætpakkede områder, så forsøger de at gøre det,” siger han.

I de snævre gader er det nu tydeligt, at folk har taget det nye system til sig. Det siger Taslima, der har været med til at styre det nye affaldssystem.

”Nu, hvor der ikke er noget affald i gaderne, kan vi bevæge os rundt uden at bekymre os om lugt eller frygten for, at sygdomme skal sprede sig,” siger hun.

Omkring 250 unge mellem 14 og 24 år er med i de ungdomsgrupper – eller Earth Clubs – som PlanBørnefonden støtter. Her er de så småt gået videre med andre projekter, bl.a. ved at lære at lave miljøvenlige tasker af stof, så de ikke længere behøver bruge plastikposer. På sigt er det meningen, at de unge selv skal lære at producere og sælge disse tasker for på den måde at få en bæredygtig indkomst.

Unges affaldssortering sætter kursen for et grønt Bangladesh 2
”Nu, hvor der ikke er noget affald i gaderne, kan vi bevæge os rundt uden at bekymre os om lugt eller frygten for, at sygdomme skal sprede sig,” siger Talisma, der har stået i spidsen for det nye affaldssystem.