Poul Krebs

• 
• 
• 
• 

Den århusianske sanger og sangskriver Poul Krebs lægger stemme til PlanBørnefondens nyeste kampagne med en nyfortolkning af hitsangen ’Hør suset’. Familien Krebs er sponsor for 13-årige Osmar fra Bolivia. De har haft sponsorbørn siden 1998. Og som tonerne lyder: Det gælder om at gøre noget – for de mest udsatte børn og unge. Vi har mødt Poul Krebs til en snak om at have et sponsorbarn i familien.

Hvorfor har du valgt at blive sponsor hos PlanBørnefonden?
Da vi valgte at blive sponsorfamilie i PlanBørnefonden, fik vi et barn i Bolivia. Vi gjorde det, fordi vi følte, det var en god ting at have i familien. Man får direkte kontakt med barnet og mulighed for at følge med, hvilket er rart at have sammen som familie. Vi får faktisk en opdatering og et julekort. På den måde bliver man sat ind i, hvordan det er at være barn i Bolivia, og vi kan snakke med vores egne børn om det. Selvom det er en lille dråbe i det store hav, er det stadigvæk en dråbe. Det gælder om at gøre noget.

Hvad betyder det for dig at være sponsor?
Det er særligt for os, fordi man som sponsor hos PlanBørnefonden følger et barns udvikling – og det er rart, at man gør en konkret forskel, så det bliver lidt lettere at være barn i det område, hvor sponsorbarnet bor. Det snakker vi om derhjemme, og det tror jeg, alle familier har godt af.

Hvad har du lært af at have et sponsorbarn?
Da vi startede som sponsorer var vores børn meget små. Det var særligt for os, at vi kunne snakke om at ikke alle var lige så heldige som os. Samtidig kunne vi følge et barns opvækst på den anden side af kloden og forstå, hvordan det var at vokse op i Bolivia – og det er en rigtig god følelse at have i familien.

Hvilken kontakt har du haft gennem tiden med dine sponsorbørn?
Vi har årligt fået opdateringer og julekort. Da børnene var små skrev vi direkte til sponsorbarnet, men det er efterhånden mange år siden.

Er der en særlig oplevelse med det at være sponsor, som betyder noget for dig?
Nej, men det føles bare rigtig godt, fordi det er en mulighed for at bidrage bare en lille smule, og man kan konkret se og følge, hvordan man hjælper, når man følger barnets opvækst og udviklingen i lokalsamfundet – og så kan vi tale om det i familien og have det til fælles.