Tips til at lave din egen kampagne

En god kampagne kan ændre holdninger, handlinger og politik. Her er PlanBørnefondens tip til, hvordan du kommer i gang.

Mål og målgruppe

  • Problem og mål: Hvilket problem vil du løse, og hvad er kampagnens mål?
  • Målgruppe: Hvem vil du nå ud til? Målgruppen skal være begrænset og have noget til fælles. Du skal være mere specifik end ‘alle i Danmark.’

Aktiviteter

En aktivitet kan for eksempel være en plakat, opslag til Instagram, et debatindlæg i en avis, et foredrag, en happening, en fotoudstilling, en video, en koncert, en demonstration – kun din fantasi sætter grænser. Det er en god ide at indhente inspiration fra andre kampagner.

Når du vælger en aktivitet, skal du have styr på, hvem er din målgruppe, og hvordan kan du nå flest med dine budskaber? Hvilke sociale medier bruger de? Hvad skal der til for at engagere dem? Hvad skal de gøre, når de de ser din aktivitet?

Hvordan får du opmærksomhed?

Det kan være svært at fange folks opmærksomhed omkring DIN kampagne, da mange kæmper om likes og overskrifter hver eneste dag. Her er konkrete tips, der hjælper dig med at fange mediernes og andres opmærksomhed:

  • Gør det enkelt.
  • Gode ​​værktøjer at spille på: humor, provokation, aktuelle begivenheder og følelser.
  • Fortæl personlige historier (dine egne eller andres, husk tilladelse).
  • Find på et slogan/tagline, der simpelt forklarer, hvad din kampagne går ud på.
  • Vær relevant – prøv at relatere din kampagne til noget, der allerede sker.
  • Kontakt medier med dine budskaber og sig, du er ung og vil gøre en forskel.
  • Find inspiration fra andre på sociale medier.
  • Tag relevante influencers og andre med mange følgere. Du kan også spørge, om de vil dele dine budskaber på deres kanaler.

Det skal du huske på

  • Tid: Hvor længe skal din kampagne vare?
  • Penge: Hvad koster dine aktiviteter? Lav et budget.
  • Samarbejde: Er der andre mennesker eller organisationer, du kan samarbejde med?
  • Viden: Lær så meget, du kan om emnet for din kampagne.

Vidste du, at unge i Norge fik forbudt børneægteskaber i 2018!?

Unge i Norge lavede en kampagne, de kaldte ‘Wedding Busters.’ De gik sammen med Plan International for at ændre den norske lovgivning og forbyde børneægteskaber. Politikere lyttede, og i 2018 blev loven ændret. Nu skal man være 18 år for at blive gift i Norge.

Hvis du kunne tænke dig, at PlanBørnefonden skal støtte op om din kampagne, så ræk ud til Youth Engagement Manager, Maja Bygvrå: maja.bygvraa@planbornefonden.dk / 31 41 04 88

Stop Corona

Støt med en skoleuniform