Efter 30 år med FN’s Børnekonvention har millioner af børn stadig ikke adgang til de rettigheder, traktaten giver dem. Det viser en ny rapport* fra en række af verdens førende børnerettighedsorganisationer – heriblandt PlanBørnefonden. Organisationerne opfordrer verdenssamfundet til at handle

Alle børn har de samme rettigheder. Børn skal blandt andet kunne lege, få mad, gå i skole og sige deres mening frit. Det besluttede verdens ledere i 1989, da de forpligtede sig til at leve op til FN’s Børnekonvention.

I år er det 30 år siden, konventionen blev vedtaget. Men desværre lever alt for mange børn i verden stadig under vilkår, som ifølge traktaten er uacceptable. Det viser en ny rapport, som seks af verdens førende børnerettighedsorganisationer står bag – heriblandt PlanBørnefonden som en del af Plan International.

Fem millioner børn dør hvert år af årsager, der kunne være stoppet. Mere end halvdelen dør af underernæring, mens 95.000 børn hvert år bliver myrdet. Hele 64 millioner børn har ikke adgang til grundskoleundervisning, mens 15 millioner piger og unge kvinder hvert år anmelder en voldtægt.

Tid til at tage ansvar

På baggrund af rapporten er opfordringen fra alliancen af organisationer klar: Verdenssamfundet skal tage sit ansvar på sig og indfri de brudte løfter, som blev givet med FN’s Børnekonvention. De nationale regeringer skal arbejde aktivt for at nå de mange børn, som stadig lider. Det gælder især børn, som udsættes for diskrimination på baggrund af kønsidentitet, race, religion eller seksuel orientering.

”Verdens børn har oplevet store forbedringer, siden Børnekonventionen blev vedtaget, men vi kan ikke komme udenom, at millioner af børn stadig har brug for hjælp,” siger Meg Gardinier, som står i spidsen for alliancen.

”Verden overser stadig de allermest sårbare børn. De børn, som lever i ekstrem fattigdom og i skrøbelige stater, flygtningebørn og børn med handicap. Lige nu formår vi ikke at omsætte forpligtelserne til handling og vedvarende forandring, og det er vi nødt til at gøre bedre,” siger Meg Gardinier.

Svigtende sundhedsindsats og sløj statistik

Rapporten sætter desuden fokus på, hvad der står i vejen for, at børns rettigheder bliver overholdt. En af de afgørende faktorer er, at alt for få lande bruger de 5-6 % af BNP på sundhed, som det kræver, hvis man skal sikre, at hele befolkningen har adgang til essentiel sundhed. Samtidig er den nødhjælp fra udlandet, som mange lande er dybt afhængige af, ofte ikke tilstrækkelig.

En anden væsentlig faktor er manglen på brugbar statistik. Verdens regeringer har en tendens til kun at inddrage statistik om den gennemsnitlige befolkning. Det gør det svært at identificere og adressere bestemte grupper af børns behov, ligesom det er nærmest umuligt at måle, om udviklingen går den rigtige vej. Bestemte grupper af børn er særligt udsatte for at opleve brud på deres rettigheder, og derfor er det vigtigt, at de enkelte lande er særligt opmærksomme på børns køn, alder lokalitet og eventuelle handicaps.

Hvis vi skal sikre børns rettigheder i fremtiden, er det desuden vigtigt, at børnene får en stemme, som der bliver lyttet til. Børn behandles mange steder stadig som de passive modtagere af de beslutninger, der træffes af voksne, på trods af at børns ret til at deltage i debatten er et af grundprincipperne i Børnekonventionen.

“Lyt til os”, sagde Lucia, en spansk pige, som blev interviewet til rapporten.

“Der er mange voksne, som tror, at børns meninger er latterlige eller dumme, også selvom de ikke er. Et barns mening er bare ikke noget værd,” sagde hun.

*Rapporten “A Second Revolution: 30 years of child rights” er udarbejdet i et samarbejde mellem ChildFund Alliance, Plan International (PlanBørnefonden), Red Barnet, SOS Børnebyerne, Terre des Hommes International Federation og World Vision International