Mens verden kæmper med den største sundhedskrise i generationer, er der vigtig læring at hente fra ebolakrisen i Vestafrika i 2014.
PlanBørnefonden var til stede med støtte, da børn mistede forældre under ebola-epidemien i Vestafrika i 2014. Vi så, hvordan sygdommen skabte frygt og tog mere end 11.300 menneskers liv. Vi var vidner til, hvordan især de svageste og fattigste samfund kæmpede for at vinde over epidemien. Målet med ved arbejde var, at de fattigste fik mad, at forældreløse børn fik nye steder at bo, og at de på den anden side af epidemien igen kunne komme i skole.
Seks år senere har truslen et nyt navn og huserer allerede i langt flere lande end dengang. COVID-19 har kostet flere menneskeliv, end ebolakrisen gjorde. Men selvom de to sygdomme på mange måder er forskellige, kan erfaringer fra ebolakrisen gøre os klogere på håndteringen af COVID-19. International og politisk direktør i PlanBørnefonden, Anne Smith Petersen, fortæller hvordan:
”Ligesom under ebolakrisen er det utrolig vigtigt, at folk får korrekt information om sygdommen hurtigt. Det er vigtigt at få budskabet ud til alle samfund, hvor afgørende det er, at man vasker sine hænder grundigt med sæbe. Det lyder simpelt, men det er det langt fra,” siger Anne Smith Petersen.
Under ebola-krisen gik det værst ud over landene Liberia, Sierra Leone og Guinea, men også Mali og Nigeria blev ramt. Det er lande som disse, der igen kan blive udfordret af COVID-19. Adgang til vand og sæbe og viden om hygiejne er afgørende, når spredningen af virussen skal inddæmmes.
For eksempel skal folk vide, at brugen af papirservietter frem for håndklæder kan mindske smitten, og at man bør slukke en vandhane med albuen frem for hænderne.
”Noget, vi så under ebolakrisen var også, hvor vigtigt det var at isolere folk med symptomer. Og der er bare steder, hvor det er en stor udfordring at håndtere – for eksempel i flygtningelejre eller i slumområder, hvor folk bor meget tæt,” siger Anne Smith Petersen.
Piger er ekstra udsatte
Ebola-krisen viste, at problemerne for mange først begynder, når virussen er væk.
”Unge kvinder og piger er ofte dem, der lider mest i kriser som denne. Under ebola-epidemien blev sundhedssystemer svækket, og der var mangel på basale fornødenheder som mad. Det fik katastrofale konsekvenser for mange piger og unge kvinder,” fortæller Anne Smith Petersen.
De hårdt ramte sundhedssystemer under ebola-krisen gik for mange ud over rutineundersøgelser i forbindelse med graviditet eller seksuel sundhed. Og i familier, der havde svært ved at få råd til livsnødvendige ting som mad, så vi unge kvinder og piger blive tvunget til at blive gift meget tidligt.
”Under kriser ser vi en større hyppighed af seksuelle krænkelser mod piger og unge kvinder, og ebolakrisen fik også flere kvinder til at prostituere sig for at overleve. Vi må gøre alt for at forhindre, at det samme sker under COVID-19,” siger Anne Smith Petersen.
PlanBørnefonden har allerede sat ind i mange lande for at sprede information om COVID-19 og om hygiejneforhold. Vi arbejder på at støtte samfund, så de kan styrke deres sundhedssystemer. Og vi gør plads til pigers stemmer, så regeringer, myndigheder og lokale samfund bliver gjort opmærksomme på den risiko, som piger og unge kvinder står over for. Der er behov for samarbejde på tværs af landegrænser, siger Anne Smith Petersen:
”Virussen kender ingen grænser. For at redde liv er vi nødt til at stå sammen på tværs af lande, for selvom nogle områder lige nu er ramt hårdere end andre, er ingen i sikkerhed. Får sygdommen fat i verdens fattigste og skrøbelige lande, er det afgørende, at de er forberedte.”