Med vores trofaste sponsorers støtte knokler vi i samarbejde med myndighederne for at få børnene i Burkina Faso bedst gennem den aktuelle COVID-19-krise.
Læs hele rapporten om vores indsatser mod COVID-19 i Burkina Faso.
Bliv klogere på forskellene mellem Danmark og Burkina Faso og på vores indsatser for at beskytte børnene.
Vi ved, at børn er mere udsatte i forhold til vold, overgreb og misbrug i kriser. Derfor er børnebeskyttelse én af vores hovedprioriteter i vores indsatser under COVID-19-krisen.
• Vi udsender radioudsendelser målrettet til børn, unge og piger om vigtigheden af børnebeskyttelse og risikoen for vold mod piger som følge af COVID-19-krisen.
• Vi uddanner skolelærere i at støtte og beskytte børnene, samt hvordan de kan bidrage til forebyggelse af vold.
• Vi underviser børn og unge i at være opmærksomme på vold, misbrug og overgreb hos hinanden og deres jævnaldrende.
Viden er første skridt i forebyggelsen af COVID-19. Men i Burkina Faso er det de færreste, der kan læse og skrive, og kun få har internet-adgang. Derfor er oplysning gennem radio, skilte, tegninger og plakater en vigtig måde at oplyse børnene og familierne om COVID-19.
• Vi uddanner frivillige og medlemmer af lokale låne-sparegrupper i de områder, hvor sponsorbørnene bor, i at oplyse familierne om forebyggelse af COVID-19-smitte.
• Vi uddanner unge i at skabe opmærksomhed blandt deres jævnaldrende om forebyggelse af COVID-19.
Sundhedssystemet i Burkina Faso er langt fra det, vi har i Danmark. Der er langt færre læger, og der bliver investeret langt færre penge i sygehusvæsnet. Derfor er forebyggelse af COVID-19 og forbedring af hygiejne og sundhed vigtig for os.
• Vi sætter transportable håndvaske op på offentligt tilgængelige steder.
• Vi uddeler sæbe, masker og andre hygiejneprodukter, så familierne kan beskytte sig mod COVID-19.
• Vi uddeler hygiejnebind til piger og unge kvinder.
• Vi installerer vandtanke i flygtningelejre.
• Vi leverer håndvaske og sæbe til lokale centrale markeder.
• Vi uddanner lokale undervisere i at bygge transportable håndvaske.
• Vi udstyrer sundhedsklinikker med hospitalssenge, medicin, laboratorieudstyr og værnemidler.
• Vi sikrer, at skolebørnene får fjernundervisning via radio, mens skolerne er lukkede.
• Vi uddanner lærere i forebyggelse af smittespredning af COVID- 19.
• Vi forbereder skoler på at kunne genåbne og tage imod over 52.000 elever og studerende ved at sikre, at der masker til alle elever, håndvaske, håndsprit og sæbe.
Vores arbejde kan kun lade sig gøre med vores trofaste sponsorers støtte. Hvis du har lyst til at støtte vores indsatser, så gør det med det samme. Alle bidrag redder liv.
Sådan kan du støtte:
Læs mere her: https://planbornefonden.dk/coronavirus/