PlanBørnefonden

Nu kan børnene i Burkina Faso lege i frikvarteret

Lærer ved vandboring
Dreng pumper vand
Dreng pumper vand
Dreng pumper vand

To nye vandboringer på skoler betyder, at eleverne kan bruge tiden på undervisning og leg i stedte for at hente vand

Adgang til vand kan lyde som noget helt grundlæggende. Men når børn må forlade skolen for at hente det, bliver noget så simpelt som at slukke tørsten en del af skoledagen – og tager tid fra undervisningen.

For 9-årige Roukiéta og hendes klassekammerater på en skole i Bougnounou i Burkina Faso er hverdagen nu anderledes. Når de bliver tørstige, kan de hente vand tæt på klasseværelset, vaske hænder før de spiser og blive på skolens område i pauserne.

“I pausen bliver vi nu i skolegården sammen med vores venner i stedet for at gå ud efter vand. Jeg er rigtig glad for, at vi har fået vand tæt på klasseværelset,” fortæller 9-årige Roukiéta.

Før var der ikke vand på skolen, så nogle børn tog vand med hjemmefra. Når det slap op, måtte de gå over til naboerne for at hente mere. Det tog tid fra både undervisningen og legen i frikvateret, og samtidig var det svært for børnene at holde en god hygiejne.

Takket være din støtte er der etableret nye vandboringer ved to grundskoler i Cassou og Bougnounou. På skolen i Bougnounou har 170 elever – heraf 97 piger – nu adgang til drikkevand direkte på skolens område.

“Nu kan eleverne drikke, vaske hænder og blive i skolegården i pauserne. Det har i høj grad forbedret deres skoledag, så de kan fokusere på at lære,” fortæller skolelederen Colette.

Når børn kan få vand og vaske hænder på skolen, skal de ikke længere bruge en del af skoledagen på at hente vand. Det gør det lettere at holde en god hygiejne og giver mere sammenhængende tid til undervisning, leg og læring.