PlanBørnefonden
Unge forvandler affald til briketter i Kampala




I Kampalas tætbefolkede byområder hober affald sig op, mens mange unge mangler en vej til arbejde og indkomst. For 20-årige Fatuma og en gruppe unge blev den ene udfordring begyndelsen på løsningen af den anden.
Sammen indsamler de gamle bananblade, madrester og andet affald fra lokalområdets gader.
Affaldet bliver sorteret og forarbejdet til miljøvenlige briketter. Hver uge producerer gruppen omkring 1.200 briketter, som de sælger til familier, restauranter og skoler.
"Briketterne giver mennesker en alternativ energikilde og reducerer afhængigheden af trækul," forklarer Fatuma.



Arbejdet giver samtidig de unge en indkomst. Hvert medlem tjener omkring 160.000 ugandiske shilling om måneden på salget svarende til omkring 265 kroner. Fatuma bruger blandt andet pengene på sin universitetsuddannelse og støtte til familien.
I begyndelsen mente familie og venner, at produktion af briketter var arbejde for mænd, men Fatuma fortsatte, og efterhånden kom flere piger med i gruppen.
"Pigerne i gruppen skammer sig ikke længere over at lave briketter,” siger hun
“Vi er glade for det, vi laver."
Fatumas historie viser, hvordan én løsning drevet af unge kan skabe en indkomst, udfordre kønsnormer, reducere affald og levere renere energi til et helt lokalområde.