Unge i Kenya går sammen om en grønnere fremtid

Unge arbejder i skolens køkkenhave
Unge høster aubergine i køkkenhaven
Unge høster aubergine i køkkenhaven
Unge høster aubergine i køkkenhaven

I det østlige Kenya mærker børn, unge og familier konsekvenserne af klimaforandringerne hver dag. Lange perioder uden regn gør det sværere at dyrke jorden, skaffe mad og skabe en stabil indkomst.

Derfor arbejder vi med unge, som både oplever forandringerne i deres hverdag og også skal være med til at finde løsninger i de områder, de bor i.

Når de lærer om bæredygtigt landbrug og natur, får de viden og færdigheder, som kan bruges i en hverdag med mere ustadigt vejr. På skoler lærer elever blandt andet om klima, natur og bæredygtigt landbrug. Gennem miljø- og landbrugsklubber bruger de deres viden i praksis ved at dyrke grøntsager eller plante træer.

Elisabeth sidder på træstub med haveredskab
Elisabeth sidder på træstub med haveredskab
Elisabeth sidder på træstub med haveredskab

En af de unge, der er med i en miljø- og landbrugsklub, er Elizabeth. Hende og hendes familie mærker konsekvenserne af tørken. Derfor vil hun lære, hvordan man dyrke jorden med sparsom regn. Sammen med andre elever dyrker hun grøntsager og planter træer på skolens område. Det giver eleverne praktisk erfaring med, hvordan de kan passe på naturen og dyrke jorden på mere bæredygtige måder.

“Jeg kan ikke lide, når der ikke bliver passet på miljøet,” siger Elizabeth.

Det, hun lærer i dag, giver hende mulighed for at være med til at skabe bedre adgang ti mad på bordet, en grønnere fremtid for både sig selv, sin familie og lokalområdet og samtidig være mere modstandsdygtig over for klimaforandringer.