Kan jeg testamentere til flere velgørende organisationer?
Ja, det kan du sagtens. Du kan fordele din arv i procenter eller faste beløb, som reflekterer præcist dine ønsker.
Hvordan kan jeg få hjælp til at oprette eller ændre mit testamente?
Du er altid meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang med at oprette eller ændre dit testamente.
Som udgangspunkt kan du få hjælp til at oprette eller ændre dit testamente ved at kontakte en advokat, der specialiserer sig i arveret. Du kan vælge en advokat selv, eller benytte dig af PlanBørnefonden kan også tilbyde vejledning og information om, hvordan du kan inkludere fonden i dit testamente.
Hvis du vælger at benytte dig af muligheden for at oprette et gratisk juridisk korrekt testamente online, tilbyder vores samarbejdspartner Lawly et 15 minutters gratis rådgivningsmøde. Læs mere her om muligheden her.
Hvordan opretter jeg et testamente?
Du kan oprette et gratis online testamente gennem PlanBørnefondens partner Lawly. Testamentet er juridisk korrekt, og du har mulighed for at benytte dig af Lawlys rådgivning ifm. oprettelsen. Når du benytter tilbuddet er du ikke forpligtet til at testamentere til PlanBørnefonden.
Du kan læse mere om tilbuddet her
PlanBørnefondens samarbejdspartner, Mette Sheraz Rovsing fra Rovsing Advokater, udarbejder gratis dit testamente, hvis du samtidig betænker PlanBørnefonden. Du kan også selv vælge en advokat, og i det tilfælde betaler PlanBørnefonden udgifterne til advokaten med op til 5000 kr. hvis du betænker PlanBørnefonden. Som forudsætning for at dække din udgift, beder vi om en (evt. anonymiseret) kopi af testamentet.
Kan jeg ændre mit testamente, hvis mine ønsker ændrer sig?
Ja, du kan altid ændre dit testamente, hvis dine ønsker ændrer sig. Det er vigtigt at konsultere en advokat for at sikre, at ændringerne er korrekt formuleret og juridisk bindende.
Er der et minimumsbeløb?
Alle beløb tæller! Vi er taknemlige uanset beløbets størrelse, og selv et lille beløb gør en stor forskel for børn og unge i verdens mest udsatte områder. Det er normalt at testamentere enten et fast beløb eller en procentdel af den samlede arv.
Hvad sker der, hvis jeg ikke har et testamente?
Hvis du ikke har et testamente, vil din arv blive fordelt i henhold til arvelovens regler. Dette betyder, at dine ønsker måske ikke bliver opfyldt, og dine arvinger kan ende med at betale højere boafgifter. Det er derfor vigtigt at oprette et testamente for at sikre, at din arv bliver fordelt, som du ønsker. Du kan læse mere om dette i vores gratis arvefolder.