Gratis event: PlanBørnefonden og Manilla Ghafuri markerer Kvindernes Kampdag

PlanBørnefonden og Manilla Ghafuri inviterer til gratis event med boksning, talk og koncert i anledningen af Kvindernes Kampdag.

Lige nu er kvinders rettigheder under pres flere steder i verden. Det sætter PlanBørnefonden og Manilla Ghafuri fokus på gennem talk om ligestillingskamp og drømme for fremtiden med nogle af Danmarks mest markante stemmer.

Kampen for kvinders rettigheder verden over må og skal fortsætte – også efter den officielle Kampdag den 8. marts. Derfor afholdes eventet den 9. marts. Det er gratis at deltage!

Kom og vær med til en boksesession, hør panelet sætte fokus på globale kvindekampe, solidaritet og drømme for fremtiden og oplev musik fra sangerinde og PlanBørnefonden-ambassadør Iris Gold.

Manilla Ghafuri er moderator.

Se programmet nedenfor.

Mød panelet

Manilla Ghafuri Kvindernes Kampdag

Manilla Ghafuri er talsperson for organisationen Rapolitics, stifter af velgørenhedsorganisationen for Afghanistan, ANaR og vinder af menneskerettighedsprisen 2022 for sin mangeårige indsats mod diskrimination af etniske minoriteter i Danmark.

Anna Lin Kvindernes Kampdag

Anna Lin er tv- og podcastvært og er aktuel i TV2-programmet ”Spillet” og nyhedspodcasten ”Dato”.  Anna har gennem hele sin karriere været åben om personlige udfordringer og erfaringer, hvilket har gjort hende til en autentisk og ærlig stemme i det danske mediebillede.

Iris Gold Kvindernes Kampdag

Iris Gold er musiker og bruger sin musik til at udfordre tidens idealer og sætte fokus på vigtige og sårbare emner. Iris er ambassadør for PlanBørnefonden, og har arbejdet med at bekæmpe vold og overgreb mod børn og unge. Iris vil helt eksklusivt optræde med nogle af hendes mest populære hits.

Saredo Hirad er Public Engagement Officer hos PlanBørnefonden. Hun arbejder for at mindske afstanden mellem unge i Danmark og det globale syd og skabe plads til flere stemmer i kampen for ligestilling.  Saredo vil dele sine perspektiver på PlanBørnefondens arbejde ude i verden og de oplevelser, hun har fået på sine rejser.

Monica Ghafuri Kvindernes Kampdag

Monica Ghafuri er medstifter af velgørenhedsorganisationen ANaR, der støtter kvinder og børn i Afghanistan. Monica har deltaget i flere debatter om unges drømme og håb og vil dele sine erfaringer og perspektiver som kvinde med minoritetsbaggrund i Danmark.

Isabell Schacht læser på Politiskolen og arbejder frivilligt i en NGO, der arbejder for bedre vilkår for sexarbejdere og ofre for menneskehandel. Isabell har dyrket kampsport i seks år og vil stå for en boksesession for de tilmeldte.

 

 

Program

Kl. 10-11: Boksning med Isabell Schacht

Kl. 11-11.30: Pause og mad/drikke (for deltagere til boksning)

Kl. 11.30-12.15: Talk med Anna Lin, Monica Ghafuri, Iris Gold, Saredo Hirad, Isabel Schacht, Haris Bin Waris og Manilla Ghafuri

Kl. 12.15-12.30: Minikoncert med Iris Gold

Hvor: Union Kulturhus, Nørre Allé 7, 2200 Kbh N

Kom gerne 10 minutter før

Det vil være muligt at støtte PlanBørnefondens arbejde for piger og kvinders rettigheder og ANaR’s arbejde med kvinder og børn i Afghanistan under eventet og få en mulepose og/eller en bandana i gave som tak.

Billetter

Du kan deltage i hele arrangementet (både boksning og talk) eller kun deltage i talken. Tilmelder du dig hele arrangementet, sørger vi for en let morgenmad efter boksning

Angiv din deltagelse i tilmeldingslinket nedenfor. Du modtager din billet på mail op til eventet.

OBS: Der er et begrænset antal pladser, så det er først til mølle-princippet, der gælder.


Tilmelding HELE arrangementet

Tilmelding i anledningen af Kvindernes Kampdag (1)
First
Last
Angiv din deltagelse *

Tilmelding KUN talk og koncert

Tilmelding i anledningen af Kvindernes Kampdag (2)
First
Last
Angiv din deltagelse *