Vores arbejde med virksomheder
Sammen med virksomheder kan PlanBørnefonden skabe langsigtede forandringer for børn og unge.
Vi samarbejder med både store og mindre virksomheder, der ønsker at tage socialt ansvar og bidrage til bedre muligheder for børn og unge i nogle af verdens mest udsatte områder.
Et samarbejde med PlanBørnefonden kan se ud på forskellige måder. Derfor tager vi udgangspunkt i virksomhedens strategi, værdier og ambitioner, når vi finder den rette form for engagement.





Skab positiv forandring gennem et partnerskab
Virksomheder kan bidrage med meget mere end finansiering. Et partnerskab kan også bringe virksomhedens kompetencer, medarbejdere og engagement i spil.
For PlanBørnefonden handler et godt partnerskab om at finde fælles ambitioner og skabe en løsning, der både understøtter vores arbejde for børn og unge og giver mening for den enkelte virksomhed.
Samarbejdet kan blandt andet kobles til virksomhedens arbejde med social ansvarlighed, ESG og FN's verdensmål.



