23. august 2026

|

Af PlanBørnefonden

Youth Summit på Christiansborg

Forud for FN’s generalforsamling i september samles 100 unge fra 50 forskellige ungdomsorganisationer med civilsamfundet og politikere til Youth Summit på Christiansborg mandag den 24. august. Formålet er at lave anbefalinger til den danske delegation, der skal afsted til FN og til Danmarks internationale arbejde generelt.

Youth Summit afholdes i kølvandet af en udfordret verdensorden, netop for at understrege vigtigheden af multilateralismen og samarbejde som redskab - med unge i fokus. Bag arrangementet står PlanBørnefondens Youth Advisory Board og European Debate Initiative (EDI).

Youth Summit skal gøre danske beslutningstagere klogere på den unge generations håb, handlinger og ønsker inden for en række tematikker - bl.a. klima og miljø, teknologi og AI, menneskerettigheder og ligestilling mv.

Programnedslag:

9:00 Velkomst ved Eline Thor Eliassen & Medlem af Folketinget, Magnus Georg Jensen

9:15: Panelsamtale: Anneline Larsen (DUF), Rasmus Nørlem, Sørensen (FN Forbundet) og Adam Moe Fejerskov (DIIS)

09.30 - 09:40: Keynote tale v. Mogens Lykketoft

10.00 – 13:30 Komitéarbejde med de danske FN ungdomsdelegater

13.30 - 13.45 Keynote Mikkel Vedby Rasmussen, professor v. Københavns Universitet

13.45 - 15:00 Præsentation af anbefalinger og modtagelse ved Udenrigsministeriet, Karsten Hønge (SF), Mathilde Bressum (Venstre), Marie Gad (Dansk Industri) og Dorthe Petersen (PlanBørnefonden)

15:00 - 15.30 Reception & netværk

Få håb, handling og forandring i din indbakke - tilmeld dig nyhedsbrevet