Støt som virksomhed
Som virksomhedspartner hos PlanBørnefonden er I med til at skabe varige forandringer for verdens mest udsatte børn og unge. Sammen arbejder vi for at:
- Styrke pigers rettigheder og ligestilling
- Give børn og unge bedre fremtidsmuligheder
- Udvikle robuste lokalsamfundene, hvor forandringerne holder
Et fleksibelt partnerskab med værdi
Vi ved, at virksomheder er forskellige. Derfor skræddersyr vi partnerskaber, hvor I kan bidrage på den måde, der passer jer – alene eller i samarbejde med andre. Alle partnerskaber skaber dokumenterbar værdi og understøtter jeres arbejde med ESG, SDG’er, viden, faglighed og branding.
Som virksomhed kan I vælge den samarbejdsform, der bedst matcher jeres strategi, værdier og forretningsmål. Uanset valg hjælper vi jer med at omsætte engagement til konkret impact og dokumenterbar værdi. Se herunder konkrete eksempler.

Der er flere måder at engagere sig på:
Støt Pigefonden
Gør en målbar forskel for pigers rettigheder og ligestilling med bidrag til Pigefonden. Partnerskabet kan kobles direkte til jeres arbejde med diversitet, ligestilling og sociale indsatser – og giver jer mulighed for at kommunikere jeres engagement klart og troværdigt. Læs mere om Pigefonden her.
Bliv sponsor og styrk lokale fælleskaber
Et sponsorat, hvor jeres virksomhed støtter børn og hele lokalsamfundet. Samarbejdet kan målrettes employer branding og employee engagement og give medarbejdere mulighed for at blive aktivt involveret i en sag, der skaber mening og stolthed.
Støtte til større programsamarbejder
Indgå i et strategisk, flerårigt samarbejde, hvor jeres virksomhed – alene eller sammen med andre virksomheder – støtter én eller flere af PlanBørnefondens tematiske programindsatser. Programsamarbejder integreres i jeres ESG- og SDG-prioriteringer og skaber langsigtet, dokumenterbar effekt for børn, unge og lokalsamfund.
Giv en enkeltdonation
Din virksomhed kan støtte vores arbejde med en enkeltdonation fx. i forbindelse med indsamlinger, der er målrettet specifikke temaer eller indsatser.
Uanset hvordan I vælger at bidrage, kan vi garantere et gensidigt og værdiskabende samarbejde. Jeres støtte gør en reel forskel for PlanBørnefondens arbejde for nogle af verdens mest udsatte børn og unge – samtidig med at det styrker jeres virksomheds sociale engagement.
MobilePay: Doner valgfrit beløb via MobilePay til 41648.
Bankoverførsel: Du kan også støtte via bank til vores kontonummer 2191-9034535520.
Se video, hvor Mikkel Grene, direktør i Søstrene Grene, fortæller om, hvad samarbejdet betyder for dem.
Samarbejde med virksomheder i alle størrelser
Vi er stolte af samarbejdet med en bred vifte af danske virksomheder, som gennem deres engagement er med til at skabe varige forandringer for verdens mest udsatte børn og unge.
PlanBørnefonden indgår partnerskaber med både store, globale virksomheder og små og mellemstore virksomheder. Fælles for dem alle er ønsket om at tage ansvar og gøre en konkret, positiv forskel – uanset virksomhedens størrelse eller udgangspunkt.
I videoen herunder kan du se, hvordan vi skaber resultater i samarbejde med virksomheder som Grundfos, Søstrene Grene, Zenz Organic og Mindshare.
Kontakt os og høre mere
Vi tager meget gerne en uforpligtende snak om, hvordan et partnerskab kan sammensættes – så det både skaber værdi for børn, unge og lokalsamfund i verdens mest udsatte lande – og for din virksomhed.
Tag fat i Mille Milt på [email protected] eller på telefon 20 47 97 88.
JOE AND THE JUICE ER SPONSORER FOR OVER 300 BØRN
Da Joe & The Juice åbnede den første cafe tilbage i 2002, besluttede stifter, Kasper Basse, at virksomheden skulle bidrage positivt til samfundet ved at støtte børns uddannelse og udvikling. For hver cafe, som Joe & The Juice åbner, støttes et barn i Benin, Afrika.
Joe & the Juice er i dag til stede i mere end 200 byer med godt 320 cafeer. Det betyder, at virksomheden er sponsor for mere end 300 børn gennem sit globale juicenetværk.
Joe & the Juice har altid haft fokus på unge, uddannelse og deres udviklingsmuligheder med ambitionen om at gøre samfundet stærkere.
Når ansvarlighed bliver til handling
Nature Planet er leverandør af gaveartikler til zoologiske haver, akvarier og familieparker i flere lande og arbejder målrettet med ansvarlighed og social impact.
Siden 2009 har Nature Planet som virksomhedspartner doneret fem procent af omsætningen fra salgeaf Plan-bamser til PlanBørnefondens projekter. Partnerskabet har bl.a. bidraget til opførelsen af 27 skoler og to sundhedsklinikker i Indonesien og Nepal, som har skabt en bedre hverdag og helt nye fremtidsmuligheder for tusindvis af børn og deres familier.

