Nepal er et land i Asien. Det grænser op til Kina og Indien. 10 af verdens højeste bjerge ligger i Himalaya-området i Nepal. Der bor omkring 30 millioner mennesker i Nepal. Klimaforandringerne truer med at ødelægger millioner af menneskers liv i landet og forstærke den fattigdom, der allerede eksisterer i landet. Menneskehandel er et stort problem i Nepal.
Plan International begyndte at arbejde i Nepal i 1978 med et fokus på at hjælpe marginaliserede børn, deres familier og samfund.
Som sponsor er du med til at støtte de programmer og aktiviteter, vi har i Nepal med fokus på at engagere og løfte de børn og unge, herunder børn tilhørende minoritetsgrupper, som er særligt udsatte, bl.a. som følge af forældede kønsnormer og klimaforandringer. Som sponsor er du med til at sikre oplysning til forældre om, hvad god børneopdragelse er – med fokus på at sikre god ernæring og give børn en god barndom med plads til leg og læring. Du er med til at beskytte børn og unge mod vold, overgreb og menneskehandel, give flere adgang til uddannelse, sundhedsydelser og jobs. Med din støtte kan vi oplyse om, hvordan man tilpasser sig klimaforandringer, herunder oplære unge og voksne i bæredygtige landbrugsmetoder. Derudover sikrer du oplysning til lokalsamfundet om pigers rettigheder, så flere får mulighed for at gå i skole og få et job.