Marianne Kaae

30 år med Børnekonventionen: Verden svigter stadig millioner af børn

Den 20. november 2019 er det 30 år siden, verdens ledere vedtog FN’s Børnekonvention og besluttede, at alle børn skal have de samme rettigheder. Men selvom verdens børn har oplevet fremskridt de seneste tre årtier, overholdes millioner af børns rettigheder fortsat ikke.

Skolegang, medbestemmelse, overlevelse.

Det er nogle af de rettigheder for børn under 18 år, som verdens ledere forpligtede sig til at beskytte, da de den 20. november 1989 skrev under på FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. Den 20.november 2019 kan traktaten, som ofte bare kaldes Børnekonventionen, fejre sit 30 års jubilæum.

I alt skrev 196 ledere under på FN’s Børnekonvention. Det betyder, at den er blandt de traktater med flest underskrifter nogensinde, og det har haft stor betydning for millioner af børn. Ifølge UNICEF er børnedødeligheden for børn under fem år eksempelvis faldet med 60 procent de seneste 30 år, mens andelen af underernærede børn næsten er halveret.

Millioner af børn har stadig brug for hjælp

På trods af det lever millioner af børn i verdens mest udsatte og fattige lande fortsat under vikår, som er uacceptable ifølge traktaten. Det viser flere tal i en rapport*, som udkom tidligere i år, og som seks af verdens førende børnerettighedsorganisationer står bag – heriblandt PlanBørnefonden som en del af Plan International.

Hvert år dør fem millioner børn af årsager, som kunne være forhindret. Mere end halvdelen dør af underernæring, mens 95.000 bliver myrdet. Det sker, på trods af at Børnekonventionen fastslår, at alle børn har ret til sundhed, mad og beskyttelse.

På verdensplan har 64 millioner børn heller ikke har adgang til basal grundskoleundervisning, selvom skolegang er en essentiel rettighed i Børnekonventionen.

Og selvom konventionen bør sikre alle børns ret til ikke at blive ofre for vold, misbrug eller udnyttelse, bliver 12 millioner piger hvert år gift, før de fylder 18 år, og 15 millioner piger og unge kvinder anmelder hvert år en voldtægt.

Regeringer svigter børnene

I anledning af 30-året for Børnekonventionens vedtagelse har FN og UNICEF inviteret de 196 underskriftslande til at bekræfte løftet fra 1989. Det 21. århundredes klimaforandringer, øgede urbanisering og langvarige konflikter gør, at truslen mod børns rettigheder fortsat er stor. Derfor er der brug for, at landene bliver ved med at arbejde aktivt og konkret for, at flere børn lever sunde og trygge liv.

Ikke desto mindre er det kun lige under halvdelen af de 196 lande, som har takket ja til invitationen. Desuden har færre end 50 lande udformet nationale planer for, hvordan de konkret vil arbejde for børns rettigheder i fremtiden. Blandt dem er næsten ingen af de lande, hvor børn har de dårligste opvækstvilkår.

Svigtende sundhedsindsats og sløj statistik

Rapporten fra de seks børnerettighedsorganisationer sætter dog faktisk fokus på, hvad der er brug for, hvis flere børn skal have en tryg opvækst. Den viser blandt andet, at alt for få lande bruger de 5-6 procent af BNP på sundhed, som det kræver, hvis man skal sikre, at hele befolkningen har adgang til essentielle sundhedsydelser. Samtidig er den nødhjælp fra udlandet, som mange lande er dybt afhængige af, ofte ikke tilstrækkelig.

En anden væsentlig årsag til, at det er vanskeligt at overholde børns rettigheder er manglen på brugbar statistik. Verdens regeringer har en tendens til kun at inddrage statistik om den gennemsnitlige befolkning. Det gør det svært at identificere og adressere bestemte grupper af børns behov, ligesom det er nærmest umuligt at måle, om udviklingen går den rigtige vej. Bestemte grupper af børn er særligt udsatte for at opleve brud på deres rettigheder, og derfor er det vigtigt, at landene er særligt opmærksomme på børns køn, alder, lokalitet og eventuelle handicaps.

Hvis vi skal sikre børns rettigheder i fremtiden, er det desuden vigtigt, at børnene får en stemme, som der bliver lyttet til. Børn behandles mange steder stadig som de passive modtagere af de beslutninger, der træffes af voksne, på trods af at børns ret til at deltage i debatten er et af grundprincipperne i Børnekonventionen.

“Lyt til os”, sagde Lucia, en spansk pige, som blev interviewet til rapporten. “Der er mange voksne, som tror, at børns meninger er latterlige eller dumme, også selvom de ikke er. Et barns mening er bare ikke noget værd,” sagde hun.

*Rapporten “A Second Revolution: 30 years of child rights” er udarbejdet i et samarbejde mellem ChildFund Alliance, Plan International (PlanBørnefonden), Red Barnet, SOS Børnebyerne, Terre des Hommes International Federation og World Vision International.