Praise Nkala fra Zimbabwe er uddannet mobiljournalist gennem PlanBørnefondens programmer, og har skudt musikvideoen til Iris Golds single “Boys Boys Boys”.
Praise kæmper ligesom PlanBørnefonden og Iris Gold for at stoppe kønsbaseret vold. Derfor har det været en stor oplevelse for ham, at være en del af musikvideoen og samtidig få mulighed for at øve sine færdigheder inden for filmproduktion.
Kom med Praise bag kameraet og hør ham fortælle om samarbejdet mellem Plan International og Iris Gold:
Under optagelserne i Zimbabwe mødte Iris Gold unge, der har været udsat for vold og som i dag arbejder med at skabe et bedre liv uden vold og diskrimination for børn og unge.