C40-topmøde i København: En kamp for klimaet er også en kamp for de mest udsatte

På C40-topmødet i København skal borgmestre fra 94 af verdens mest indflydelsesrige byer inspirere hinanden og andre til at blive mere bæredygtige.

Og der er nok at kæmpe for, når det drejer sig om at gøre byer grønnere. Det fastslår Jessica Cooke, Resilience and Climate Change Policy Officer hos Plan International.

“Byer er interessante. De er centrum for uddannelse, det er her, der er muligheder for at uddanne nye ledere inden for klimaforandringer,” siger hun.

Med ved bordene sidder ti unge fra fire lande i Østafrika og Bangladesh. De skal tale med borgmestrene om de udfordringer, de står over for hver dag i deres hjemland, og forsøge at inspirere dem til at handle, inden det er for sent.

En af dem er 19-årige Sohagi Akter (billede) fra Bangladesh. Sohagi bor i Malek Member-slummen i hovedstaden Dhaka. Omkring 3000 mennesker bor i slummen, der er omringet af en menneskeskabt, forurenet sø. Hele det område, Sohagi bor i, bliver oversvømmet med det forurenede vand, når monsunen sætter ind.

Sohagi har længe været involveret i en række udviklingsprojekter organiseret af Plan Bangladesh. Hun er blandt andet med i en ungegruppe, som arbejder for at råbe myndighederne op, så de prioriterer at gøre forholdene bedre i slummen. Nu er hun i København for at fortælle om de daglige udfordringer, som klimafordringerne skaber i byernes slum.

Det er hårdt og usikkert at bo som Sohagi gør. Men i Bangladesh bliver flere og flere bliver drevet til Dhaka på grund af klimaforandringerne. Byen vokser med 500.000 mennesker om året. Stigende vandstand i havet samt hyppigere og kraftigere regn gør, at mange landmænd får ødelagt deres høst år efter år. Det tvinger dem til at søge til byen for at arbejde. Det sætter megabyer som Dhaka under et stort pres. Der bor i forvejen 20 millioner mennesker i Dhaka, og byen kan ikke absorbere flere indbyggere:

“De er nødt til at bo i slumområder, hvor der er mindre adgang til uddannelse, sundhedspleje og til beskyttelse helt generelt,” forklarer Jessica Cooke og tilføjer, at fremtiden ser kritisk ud for folk i byerne, hvis udviklingen fortsætter:

“Byer er afhængige af landdistrikter for mad og overlevelse. Hvis folk bevæger sig væk fra landdistrikter, fordi det er blevet sværere at opretholde et levebrød, vil byerne i sidste ende også lide.”

PlanBørnefonden har et særligt fokus på at ændre livsvilkårene og fremtiden for de millioner af piger verden over, der lider under klimaforandringerne. For det er pigerne, der rammes hårdest af klimaforandringer. Læs fem pigers historier HER.

Plans arbejde med udsatte samfund verden over viser, at klimaforandringerne forværrer pigers situationer på områder, hvor de i forvejen er udsatte. Piger vender typisk ikke tilbage til skolen, hvis forældrene trækker dem ud for at hjælpe med at finde mad og vand. Mange steder betyder klimaforandringerne, at der er mangel på mad, og så er det typisk pigerne, der går sultne i seng, fordi det er dem, der spiser sidst. Og mange steder fører fattigdom til, at familier gifter deres små piger bort alt for tidligt.

Og det er især på uddannelsesområdet, at piger taber allermest, fordi de går glip af vigtig viden om, hvordan man skal modstå klimaforandringer, forklarer Jessica Cooke:

“Reaktionen på ekstreme vejrbegivenheder som følge af klimaændringer betyder ofte, at familier tager piger ud af skolen. Uddannelse er et vigtigt område, der påvirker mange andre problematikker. For når de ikke er i skole, lærer de ikke, hvad de skal gøre, når der er katastrofer,” siger hun og tilføjer:

“Videre er det også sandsynligt, at de skal starte tidligt med at arbejde for at hjælpe til at tjene penge til familien. Dette gælder også ved langvarige ekstreme vejrbegivenheder som tørke. Dem ser vi mange af i øjeblikket ved eksempelvis Afrikas Horn. Det er vigtigt for piger at lære at forstå den jordforringelse og ødelæggelse af økosystemet, vi ser mange steder. Det påvirker ikke bare piger nu, men det er også piger, der vil blive berørt mest i fremtiden.”