22. juli 2021

|

Marianne Kaae

Familien Bjerg kæmper børnenes sag: ”Børn skal i skole. Selvfølgelig skal de det!"

Det var ønsket om at lære deres fire børn, at ikke alle er født med samme muligheder, der fik skuespiller Rasmus Bjerg og hans kone Helle Bjerg til at blive sponsorer for to drenge i 2015. I dag er hele familien ambassadører for PlanBørnefonden.

Adrenalinen pumper gennem kroppen på den lille dreng, da han sætter sig op på sin helt nye, hvide Winther-cykel. Der er ikke langt til skolen, men drengen kan ikke nå frem hurtigt nok. Han har sådan glædet sig til at starte i skole.

Drengen træder i pedalerne, så husene flyder sammen og forsvinder et sted bag ham. Da han når til bakken, øger han farten, så cyklen bliver for svær at styre. Drengen styrter mod asfalten.

”Jeg nåede faktisk i skole til tiden. Med blod, snot og gråd kom jeg ind ad døren. Og så blev jeg der i 13 år,” fortæller skuespiller Rasmus Bjerg og peger på sin underarm, hvor et fint hvidt ar hviler som et permanent minde fra hans første skoledag.

Den 44-årige far til fire sidder i køkkenet i hjemmet i Vangede, nord for København, ved siden af sin kone, Helle Bjerg. Det er ikke tilfældigt, at snakken nu er faldet på første skoledag. Som sponsorer og ambassadører for PlanBørnefonden er det faktisk umuligt at undgå et så vigtigt emne som skolegang.

Vil du også være sponsor og være med til at sende flere børn i skole?

Få håb, handling og forandring i din indbakke - tilmeld dig nyhedsbrevet