”Jeg har tænkt på, at det er lidt vildt, at hun skal gå så langt for at få vand,” siger Viktor, mens storebror Malthe kigger i informationspapiret.
”Ja, det tager hende cirka 30 minutter at gå til den nærmeste vandhane i byen,” tilføjer han.
”Jeg tænkte, hvorfor man ikke bare kan sætte vandhanen tættere på, måske? Så den kunne være lige foran deres hus? Så de bare lige kan gå ud af døren, når de skal hente vand?” siger Viktor.
Noget af det vigtige ved at have et sponsorbarn er netop, at det kan sætte ens eget liv i perspektiv, mener Simon og Louise, og give anledning til undren.
”Drengene er meget optagede af, hvordan vi kan hjælpe dem, der har det svært. De taler tit om, at der er mange fattige mennesker i verden og vil altid gerne hjælpe. Det kan være svært at forstå i den alder, hvordan man kan støtte på en god måde,” siger Louise, og Simon tilføjer:
”Ja, på den her måde kan vi følge med i, hvordan hun udvikler sig. Det at være sponsor er et langsigtet engagement. Det kan sætte vores vante rammer i perspektiv. Og det er jo en vild ting for drengene at få konkretiseret.”
”Jeg synes, det er dejligt at have et sponsorbarn, fordi man kan hjælpe andre med at få det bedre,” konkluderer Viktor, der får hjælp til at tage et billede af sin tegning, da den er færdig.
Billedet vedhæfter de på platformen Mit PlanBørnefonden, hvor de også skriver brevet til Clarisse. Til sidst tager de et fællesbillede og vedhæfter det, før de trykker send.
