”Jeg ved, hvordan det føles ikke at have en stemme, ikke at kunne få lov at tale, af ikke at have fået nok viden om mine rettigheder. Da jeg voksede op, var min største udfordring, at jeg ikke kunne få venner. Jeg måtte ikke gå ud for mine forældre, for det var et usikkert område for en pige. Det var normalt at være hjemme, for man var bange for, at piger blev overfaldet. Dette syn på piger har stor betydning for, hvor jeg er i dag. Plan International kom til min skole for at danne en medieklub for piger. Før det vidste jeg slet ikke, hvad kønsdiskrimination var. Jeg vidste ikke, at det var en dårlig ting, og jeg vidste ikke, at man kunne råbe op, hvis man blev overfaldet. Det var meget opløftende, da Plan kom og fortalte os om vores rettigheder.
Jeg har min egen organisation i dag: Bridge for Equity. Den startede jeg i 2016. Hele min idé var at uddanne folk om den ulighed, der eksisterer mellem kønnene. Vi træner folk, der er ofre for marginalisering. Vi sørger for, at børn kan komme i skole. Vi samarbejder også med Plan Ghana. Lige nu arbejder jeg med dem for at sætte fokus på menstruation, for alt for mange piger misser skoledage på grund af menstruation. Folk forstår bare ikke, at det er naturligt!”