“Vi kan faktisk lære utroligt meget af det arbejde, vi laver i Nairobi og Kampala, selvom de områder har langt større usikkerhed, utryghed og langt mere vold, end vi er vant til herhjemme, men derfor er det endnu mere utroligt at se, når det lykkedes, at gøre noget ved det.
Det virker, når vi får engageret fællesskabet, og når man ikke tror, at myndigheder eller politiet kan løse det, eller gadebelysning eller kameraer.
Man skal finde ud af: hvor er folk usikre, hvor tør unge kvinder ikke at gå om aftenen, hvad er det, de er bange for, og derefter kan man finde løsninger, der ændrer mentaliteten, kulturen og måden, hvor man bruger det offentlige rum på. Så kan vi se, der sker en forandring.
Det sker i samspil med lokale organisationer, der frivilligt arbejder med at skabe tryghed, og noget af det, kan vi sagtens overføre til vores samfund i Europa.”
